I en verden af trekanter…..

Mit hold i professionsteori blev af lektor Dion Rüsselbæk Hansen inviteret til en gæsteforelæsning med professor Lars Henrik Schmidt fra Aarhus Universitet. Det var med en vis ærefrygt, at jeg tog af sted. Vi har på holdet læst nogle af hans tekster, og det var da lidt udfordrende. Så det at skulle høre ham i levende live, var bare meget spændende. Men også en smule angstprovokerende, vel vidende at jeg ville skrive her på bloggen om selve forelæsningen. Derfor havde jeg også været på biblioteket og fået hentet Lars Henrik Schmidts ’Diagnosis I, II og III’ bøger op fra magasinet. Med oprejst pande drog jeg af sted, udstyret med spids blyant og notesbog. Hele fire sider kom der i notesbogen, mens LHS talte uafbrudt i halvanden time. Det var meget inspirerende, tankevækkende og til tider lidt grænseoverskridende. Absolut føde til hjernen, der var godt mæt, da det hele pludselig var slut to og en halv time senere. Nu kom det kildende spørgsmål stormende frem i min over mætte hjerne; hvad sagde han så…….

Forelsket i smitten

LHS starter forelæsningen med at undskylde, at han er lidt syg, og kan derfor muligvis få et hosteanfald, så han anbefaler, at vi holder afstand. Hermed er turen gennem forelæsningen allerede i gang. LHS fortæller, at i dag er Smitten noget af det ’man’ er meget forelsket i og samtidigt tager afstand fra. En slags had-kærligheds forhold. Hadet eller ubehaget ved at være blevet smittet, er at det enkelte subjekt opdager, at det alligevel ikke er så unikt. Tænk at være blevet smittet med noget så kedeligt som helt almindelig influenza – eller for at overføre Smitten til filosofien, en helt almindelig påstand, opfattelse el.lign. Man vil jo gerne skille sig ud, og være noget særligt.

Forelskelsen til Smitten opstår da det heldigvis ofte er muligt at identificere kilden til Smitten, og isolere den. Derved bliver det muligt at undgå Smitten eller skille sig af med den. LHS skriver i sin bog: Diagnosis II:

”Problemet består så i, at vi hele tiden sætter noget bag ved som en forklarende årsag. Viljen til at besvare et ’hvorfor’ er ubændig, og efter Nietzsches opfattelse vil vi besvare det af frygt for det usikre, det pludselige og tilfældige.” (S:41)

Så når ’hvorfor’ kan besvares, er det muligt for den enkelte igen at opnå en vis balance, og følelsen af at være unik kan genoprettes. Herved opnås det, man kan sige er en følelse af forelskelse, en følelse ingen af os vil være foruden.

Gemen gemenhed

Det er straks en anden snak, med gemenheden. Den er anderledes svær at få fat i, der er ikke nødvendigvis en årsag, ej heller en fast definition på, hvad det er, vi opfatter som gemenhed. Men hvad er så en gemenhed? Ifølge LHS er en gemenhed: det vi som sociale subjekter ikke er uenige om, en ikke-uenighed. Et eksempel på dette gav LHS – heldigvis. Han sagde ’vi kan alle være tilsyneladende enige om, at folk skal opføre sig ordentligt’…. Jamen, det er vi da enige om! Her forholder vi os til gemenheden uden at forholde os til, hvordan den kan opfattes. Men i det øjeblik hvor vi går et lag dybere ned gemenheden, vil forskellige opfattelser give sig til kende. Når der skal sættes ord på, hvad det mere konkret vil sige at opføre sig ordentligt, kan denne gemenhed (ikke-uenighed) nærmest forsvinde. For hvad betyder det at opføre sig ordentligt i forhold til hvad og hvem? For at kunne opføre sig ordentlig skal folk være ordentligt opdraget. Hvad vil det sige? Hvem har retten til at definere, hvad ordentlig opdragelse er?

I ’Diagnosis II’ forholder LHS således til denne konflikt:

”Gemenheden er snarere den endnu ikke erfarede uforligelighed mellem instanser.”(S:170)

Når disse gemenheder eller selvfølgeligheder bliver italesat, kommer vores ikke-uenighed frem som enten enighed eller uenighed. Det bliver klart for os, at tingene ikke er så selvfølgelige som først antaget. Om det siger LHS i sin bog Diagnosis II:

”Derfor taler vi om det sociale som den konfliktuelle gemenhed og den gemene konfliktualitet.” (S:11)

Vi er alle trekanter med trekanter på……

Fra at have talt om gemenheden, tager LHS os og gemenheden videre med til sin model over det sociales ABC, som kan illustrere den kompleksitet, der er forbundet med sociale interaktioner. I disse interaktioner finder vi konflikten mellem det, at man på den ene side altid vil kunne handle anderledes, og at det på den anden side aldrig kan blive anderledes…

Når vi har besluttet os for at handle på én måde, ved vi samtidig godt, at der er flere forskellige andre muligheder for handling. Dvs. når A forholder sig til B forholder A sig også samtidigt til C. Imellem A og C er der en tilstand af gemenhed, de står begge i forhold til B, men også til hinanden. Det er netop dette forhold til forhold der gør, at der er tale om en social interaktion. A forholder sig altså til B, men må samtidigt forholde sig til C’s forhold til B. Det er det første niveau af kompleksitet.

På det andet niveau, forholder A sig til C’s forhold til B, men også til, hvordan B forholder sig til sig selv som et selvforholdende forhold. Dvs. at B faktisk er en trekant i sig selv. På dette niveau kan A forholde sig til, hvordan B forholder til sig selv, således at A kan få et eller andet igennem, sådan som A vil have det.

På det tredje niveau, forholder A sig nu til sig selv. Ser sin egen trekant, og forholder sig til, at B er en trekant, ligesom at C er en trekant.

Denne måde at øge kompleksiteten på kan blive ved; man kan blive ved at med at se, at hver trekant er til i forhold til yderligere to trekanter osv osv……

Så er det måske lettere at forstå, at sociale interaktioner kan være uhyre konfliktfyldte og særdeles komplicerede.

I dag ser vi flere forsøg på at gøre AB = CB, og derved få trekanten til at klappe sammen. Men så vil der ikke være tale om de forhold (eller trekanter) de enkelte bringer med ind i interaktionen. A vil jo kun være A, fordi A har de trekanter med, som A nu engang har. Det samme gælder BC og det samspil der opstår imellem alle deres trekanter. Hvis AB = CB, vil hver enkelt være erstattelig og målbar. Det er noget af det der blandt andet er sket ved indførslen af dokumentation f.eks daginstitutionsområdet. Når behandlingen af denne dokumentation sker eks. på kommunalt niveau behøver de ikke forholde sig til de forhold som ABC bringer med sig ind i den sociale interaktion. Derfor kan det ser ud som om AB, vil kunne erstattes af enhver anden AB. Men det er sjældent tilfældet.

På nuværende tidspunkt var der nærmest røg ud af min blyant, og min hjernetemperatur var gevaldigt for opadgående. Men det holdt ikke LHS tilbage, han havde mere i ærmet til os. Han ville også meget gerne tale om dannelsen. Det LHS talte om, er stadig noget jeg går og processerer over. I min notesbog står der dog, hvad han forstod med dannelse: “Dannelse er: selvoverskridende individualistisk forsikring – du bliver kun dig selv ved at overskride dig selv.”

Kilder:

Schmidt, Lars Henrik (1999) Diagnosis I – filosoferende eksperimenter. Damarks Pædagogiske Institut (ISBN:87-7416-375-2), 36-39

Schmidt, Lars Henrik (1999) Diagnosis II – Socialanalytiske fatninger. Damarks Pædagogiske Institut (ISBN:87-7416-376-0), 11-12, 170-171

Når en lyserød mandehørms kage vækker afsmag…..

Det er selvfølgelig Gunnars lyserøde mandehørms kage fra ’Den Store Bagedyst’, jeg her tænker på. Men hvorfor kan en lyserød kage være interessant på en humanistisk blog……

Kagen blev et af de øjeblikke….

Et af de øjeblikke, man som studerende håbefuldt venter på, og når det har været der i kortere eller længere tid, skal holde ens studieånd oppe indtil næste øjeblik kommer forbi. Et lillebitte øjeblik hvor alt det teori man har læst, diskuteret og forsøgt at sætte i en kontekst – PLUDSELIG giver mening og kan lave en hylde, krog eller skuffe i hjernen, samt frigive en masse plads. Disse øjeblikke holder det hele kørende.

Jeg sad på Barasso for at nyde en cappuccino, mens jeg lige zappede nyhederne på min tlf. Det var intentionen at give min overophedede hjerne et lille hvil – efter at have læst ca 900 sider som ny kandidatstuderende – så kan det være tiltrængt. Her falder jeg over den store artikel i Berlingske om DR, der er tæt på at komme ud i en ’shitstorm’, på grund af dommernes valg i forrige onsdags afsnit af Bagedysten. Lige der kom der sådan et øjeblik – jeg opdagede at, jeg kunne læse disse atikler i et helt andet lys. Jeg kunne teoretisere hændelsen og konstatere for mig selv, at det hele handlede om etik, en simpel kædereaktion af afsmag. En teori af Lars Henrik Schmidt – som udspillede sig lige der, ganske levende i avisen.

En kædereaktion af afsmag

Dommerne havde følt afsmag, da de så Gunnars lyserøde polterabend kage. Så meget afsmag at de ikke lige får tænkt over, hvordan de skal håndtere det. Denne afsmag bevirker, at de sender Gunnar ud af Bagedysten. Med begrundelsen at han har misforstået ugens tema ’mandehørm’. Måske var det et lidt ugennemtænkt argument. Til historien hører der det faktum, at Gunnar er bøsse. Så det medførte, at Hr. og Fru Danmark følte afsmag. Afsmag for alt som de syntes at høre dommerne sagde mellem linierne. Det synes som om, at alle har en holdning, og der har været skrevet om dette farvel til Gunnar i alle dagblade, det har været i TV avisen og selvfølgelig har Facebook også haft sin andel af hele nyheds indignationen. Det er selvfølgelig ikke alle, der har oplevet afsmag fra dommerens kendelse, og det virker som, at ’sagen’ næsten har delt vandene.

Kendelsen har lavet sin egen dikotomi, enten er man indigneret, eller også synes man, at dommerne har ret. Ikke forstået på den måde at dommerne har ret i det, som synes at kunne forstås mellem linierne, men ret til at sende Gunnar hjem med den begrundelse. Der er selvfølgelig også en gruppe, der mener at der ikke skal tages særligt hensyn, bare fordi han er bøsse. Det kan også ses som, at der var en enighed om at være uenige, men i det øjeblik dommerne vælger eksplicit at vise sin afsmag, forsvinder enigheden. Nu er uenigheden alene tilbage, dermed forsvinder det vi er enige om, og alle ser sig nødsaget til at give deres smagstilkendegivelser af uenigheden. (Schmidt, 183-189)

Smag <-> Afsmag

Etik kan forstås som, at når vi har med mennesker at gøre, har vi med etik at gøre. Etikken handler om værdier, hvad man tillade sig over for sig selv og den anden.

I bogen, ’Diagnosis I’ skriver Lars Henrik Schmidt, Professor på Aarhus Universitet, blandt andet om værdier, etik og moral. Her kommer smag og afsmag også i spil. Schmidt beskriver forskellen mellem etik og moral ved at bruge regel og lov. En regel er ikke en lov, og forskellen i disse begreber ligger i parathed til suspension. Loven er katagorisk og gælder hver gang. Mens regel ikke har en reglens regel, det vil sige at der ikke findes en regel for, hvornår reglen skal suspenderes. Etik kan derfor ses som en regelfølge og moralen som en lovfølge. (Schmidt, 187)

Værdier vil med en socialanalytisk tilgang kunne defineres som smagstilkendegivelser.

’Noget giver sig til kende gennem den gerning, vi ser som værdsætning, og dette noget kalder vi efterrationelt smagen. Smagen eksisterer med andre ord ikke forud for sin tilkendegivelse’ (Schmidt, 186)

Værdsætningen er ikke intellektuelt, men involverer hele sanseligheden. Det er ikke en smagstilkendegivelse, men en tilkendegivelse af smagen på noget, der konkret giver sig til kende.

Som da dommerne i Bagedysten så den lyserøde ’mandehørms’ kage – gav den sig til kende i det univers, som de havde i deres forestillinger om mandehørm.

Det er i afsmagen af det der giver sig til kende, at efterrationaliseringen finder sted og efterfølgende tilskrives smagen. Det er altså i afsmagen der sættes grænsen for etikken. (Schmidt, 186)

Kilder

Schmidt, Lars Henrik (1999) Diagnosis I – filosoferende eksperimenter. Damarks Pædagogiske Institut (ISBN:87-7416-375-2), 183-189

Berlingske, 06.10.16, http://www.b.dk/kultur/mandeforsker-efter-dr-fadaese-bagedysten-er-ikke-bare-uskyldig-spas

Berlingske, 06.10.16, http://www.b.dk/kultur/seerne-raser-over-taakrummende-afsnit-af-den-store-bagedyst-nu-svarer-dr-igen

Politiken, 06.10.16, http://politiken.dk/kultur/filmogtv/ECE3414866/gunnar-er-beaeret-over-debatten-om-hans-bagedysten-exit-viser-at-programmet-ikke-kun-er-kager/

Politiken, 06.10.16, http://politiken.dk/kultur/filmogtv/ECE3414448/vrede-seere-til-dr-efter-bagedysten-sexistisk-og-plat-at-gunnar-roeg-ud/

BT, 06.10.16, http://www.bt.dk/film-og-tv/gunnar-skuffet-over-den-store-bagedyst-skulle-der-have-vaeret-haar-paa-taeerne

Mindre dokumentation og mere tillid til de offentlig ansatte

I dagene før Socialdemokraternes kongres (23.-25.9), kunne man i dagbladene Politiken, Berlingske og Information læse Mette Frederiksen udtale, at partiet ønsker at starte en afbureaukratisering – et opgør med New Public Management (NPM).

Vi foreslår en form for velfærdskontrakt, hvor de offentligt ansatte på den ene side lover at yde deres ypperste, og vi til gengæld lader være med at kontrollere det, som ikke skal kontrolleres. Et eksempel kan være, at man får lov til at have budgetter, som strækker sig over flere år, så det ikke bliver den her stop-and-go-regulering. (Frederiksen, Information, 23.09.2016)

Professor på institut for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, Jacob Torfing, mener også at et opgør NPM er tiltrængt. Da øget dokumentation og præstationsmålinger kan opfattes kontrollerende og dermed virker direkte demotiverende.

Da moderniseringen af den offentlige sektor blev til en lang evaluering….

NPM havde sin spæde start allerede i 1980’erne under den daværende Schlüter-regering under sloganet ’Moderniseringen af den offentlige sektor’. En decentralisering blev igangsat, hvor ansvar og kompetence blev uddelegeret fra myndighederne til institutioner med det overordnet formål at få de stigende offentlige udgifter under kontrol. Institutionerne får mål og rammestyring med ansvar for økonomi, indhold og personale. I mødet mellem den centrale rammestyring og den decentrale opgaveløsning anvendes evaluering til at organisere, kvalitetssikring. Efterfølgende er indholdet blevet forfinet og praktisk videreudviklet mange gange, og begreber som Accountability er stødt til. Samtidig fik brugerne af de offentlige institutioner en mere direkte deltagelse, medbestemmelse og indflydelse i form af skole- og forældrebestyrelser. Derudover blev det i meget større grad muligt for borgerne selv at vælge institution, skole, hospital m.m. Med denne frivalgsordning kom der gang i markedsøkonomien/kræfterne inden for den offentlige sektor. (Wiedemann, 2011, 53-72; Andersen, 2012, 30)

Lægger op til en ny kurs i samfundet

I artiklerne giver Mette Frederiksen udtryk for at partiet vil lægge op til at institutionerne i højere grad selv skal kunne styre sin økonomi. De skulle kunne lave budgetter henover flere år med mulighed for eventuelt at spare op.

Frederiksen italesætter konsekvenserne af de mange år med tiltagende kontrol, dokumentation og decentraliseringen af økonomien til institutionerne, og uanset om Mette Frederiksen prøver at tegne sin egen kurs og eller taler til sine vælgere, er der muligvis allerede sket et lille skridt mod at ændre diskursen.

Er der tale om en ny kurs…..

På den anden side er det ikke første gang, at man prøver at starte en afbureaukratiserings proces, næsten samme udtalelse kom daværende socialminister Benedikte Kiær med i 2010. Det var i forbindelse med den daværende regeringens program ”Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati på det kommunale og regionale område”. Formålet med programmet var at, give kommunerne større frihed og frigøre ressourcer til borgernær service. For daginstitutionerne blev loven om læreplaner og dokumentation revideret. Loven reducerede altså på papiret kravene til dokumentation og betød ikke budgetreducering for kommunen. Målet med lovændringen var, at pædagogiske personale skal have mere tid til at være sammen med børnene. (L176 )

Langt de fleste kommuner indregnede effekten af lovændringen i institutionernes budget, således at effekten ikke kunne mærkes ude i praksis. Det synes ikke som om der kom ikke ’flere varme hænder’ ud af den lovændring. (Glavind & Pade 2011, S:13)

Det er glædeligt, at Socialdemokraternes formand blæser til kamp

Sådan skriver Finn Wiedemann, lektor, ph.d. ved Center for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, i et debatindlæg i Politiken. Han skriver ligeledes, at det lyder spændende med ’den lille revolution’, men stiller spørgsmålstegn ved, hvordan hele denne afbureaukratisering skal finde sted. For at drømmen om ændringer i den offentlige sektor ikke skal lide samme skæbne som tillidsreformen, efterlyser Wiedemann nogle konkrete forslag til, hvordan det konkret kan gøres. Han spørger videre i debatten, om det måske var et forslag at rulle strukturreform, sygehusreform og diverse fusioner tilbage? Om det skal være enden på tendensen ’Big is beautiful’ som har hersket i den offentlige sektor de sidste 10-15 år. Wiedemann slutter af med at sige:

”Et katalog med f.eks. 100 konkrete forslag ville overbevise mere og have større sandsynlighed for at gøre en reel forskel end en god festtale” (Wiedemann, Politiken, 29.09.16)

Men er det ikke bare mere af det samme, Mette Frederiksen…

Kigger man med Anders Molander, teori, om ansvarlighedsmekanismer i accountability, ville Mette Frederiksens forslag måske ikke ses som et brud med NPM. Molander beskriver, forskellige mekanismer til at styre kontrollen og motivationen hos professionerne. Han deler mekanismerne op i hhv. strukturelle og epistemiske. De strukturelle mekanismer gør at den enkelte medarbejders skøn og frihed bliver mindre. Disse mekanismer kan blandt andet være restriktioner som øget kontrol og udstikkelse af rettigheder. De epistemiske mekanismer bruges til at forbedre betingelserne og kvaliteten af den enkeltes skøn og ansvar. Disse mekanismer kan blandt andet være anerkendelse og tillid til personerne, der udfører skøn.

Molander påpeger at, uden Accountability begrebet vil man ikke have nogen kontrol med behovet for at tage et professionelle skøn. Hensigten med begrebet er at det professionelle skøn ikke bliver truffet på baggrund af personlige grunde. Ansvarlighedsmekanismen gør, at der er tiltro til at de professionelle yder et professionelt skøn, og at vi andre kan overlade disse skøn i deres varetægt. Det er med til at give brugerne af professionen tryghed. (Molander A, 2013)

Derfor kan man stille sig selv det spørgsmål, om mere tillid og råderum til institutionerne er at arbejde sig væk fra NPM, eller om det er at bruge nogle af de mekanismer NPM indeholder for at opnå en større motivation i professionen.

Kilder

Lov 176 – Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) og lov om folkeskolen (Afbureaukratisering af reglerne om pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og børnemiljøvurderinger m.v.). ps://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=133168

Wiedemann, Finn (2011) Uddannelse under naturlig forandring. Syddansk Universitetsforlag (ISBN:978-87-7674-572-1), 53-72

Andersen, Vibeke Normann (2012) Evaluering som omdrejningspunkt – om New Public Management på dansk. I K Hjort, A Qvortrup & PH Raae (eds), Der styres for vildt: om paradokser i styring af pædagogik. Klim, Aarhus, (ISBN:978-87-7129-204-6), 27-48

Molander, Anders (2013) Profesjonelt skjønn i velferdsstaten: Mekanismer for ansvarliggjøring. I Molander, Anders og Smeby, Jens-Christian (2013) : Profesjonsstudier. Universitetsforlaget, Oslo (ISBN: 978-82-15-01931-4), 44-54

Glavind, Niels & Pade, Susanne, Udviklingen på dagtilbudområdet de sidste 10 år, Bureau 2000

 Politiken, 23.9.2016, Før kongres: Her er Mette Frederiksens løfter til offentligt ansatte

http://politiken.dk/indland/politik/ECE3396227/foer-kongres-her-er-mette-frederiksens-loefter-til-offentligt-ansatte/

Berlingske, 22.9.2016, S-forslag skal give offentligt ansatte friere hænder

http://www.politiko.dk/nyheder/s-forslag-skal-give-offentligt-ansatte-friere-haender

Information, 23.9.2016, Mette Frederiksen lover opgør med kontrol i det offentlige

https://www.information.dk/indland/2016/09/mette-frederiksen-lover-opgoer-kontrol-offentlige

Politiken, 29.9.2016, Er Mette Frederiksens revolution andet end en festtale? http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE3405020/er-mette-frederiksens-revolution-andet-end-en-festtale/

Børn sakker bagud allerede inden de starter i skole

Frisk fra fad….

Som ganske ny studerende her på SDU’s kandidat i pædagogik, er jeg blevet opfordret til at skrive indlæg her på bloggen. Det er jo noget af et kompliment, et kæmpe ansvar og lidt skræmmende.

I det første indlæg, vil jeg meget gerne lægge op til debat, dels ud fra to avisartikler, det ligger sig meget godt op ad bloggens forrige indlæg af Stine Northway, om hendes speciale på kandidatstudiet – Daginstitutionen i et spændingsfelt mellem omsorg og læring.

Bagud fra start

I Politiken den 22. August 2016 kunne man læse følgende overskrift ”En stor gruppe børn er to år bagud, når de starter i skolen” og i Fyns Stiftstidende, en artikel den 23. August 2016 med overskriften ” Ny undersøgelse: Stor gruppe af børnehavebørn er to år bagud”.

I undersøgelsen deltog 9000 børn mellem nul og seks år fra 14 kommuner. Undersøgelsen viste, at de børn, hvis mødre har korte uddannelser, er enlige eller med ikke-vestlig baggrund, ligger i den svage ende. Den gruppe af børn, der hører til de 15 procent svageste, har i en alder af fire og et halvt år et sprog, der er på niveau med en tre-årig eller under.

Undersøgelsen er udarbejdet af Rambøll, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. https://issuu.com/mitfyndk/docs/160809_forskningsrapport_boerns_tid?e=11400890/38121551

Dårlige normeringer betyder dårlig sprogkvalitet

I Politiken, udtaler Dion Sommer, professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i daginstitutioner »Virkeligheden er, at man ikke kan have ordentlig sprogkvalitet, specielt over for de børn, som har mest brug for det, når normeringerne er så dårlige, som de er mange steder«

Med hensyn til normeringerne i de forskellige kommuner ventes det at regeringen, snart kommer med en sammenlignelig statistik. Børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) kalder det i en mail »alarmerende«, at der allerede i 3-års alderen er så store forskelle på børns kompetencer. Hun henviser til, at regeringen er ved at forbedre de pædagogiske læreplaner, så alle børn »kommer bedre fra start«.

Pædagoger spiller en væsentlig rolle

I Fyns Stifttidende, er artiklen bygget på Dorthe Bleses, professor ved TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet, udtalelser. Hun har været med til at lave selve undersøgelsen. Hun udtaler blandt andet: ” For at gøre den store forskel på børns sociale, sproglige og matematiske evner mindre spiller pædagoger og pasningstilbudene en væsentlig rolle”.

Ydermere mener Dorthe Bleses, at det er vigtigt at understøtte det pædagogiske personale i, hvordan de i højere grad støtter børns sprogudvikling, da undersøgelsen også viser, at der er stor variation i den måde, pædagogerne samtaler med børnene. Bleses mener, at det er vigtigt at hverdagen organiseres, så der er plads til samtaler af høj kvalitet.

”Dette kan gøres ved hjælp af blandt andet læsning, lege og med samtaler, hvor børn inddrages. Vi skal udnytte det? potentiale, pædagogerne har og den viden, der er på området. Der er en social og etnisk kløft, der starter meget tidligt, og den er svær at gøre mindre”, udtaler Dorthe Bleses.

Oplæg til debat

Lige præcis børns sprog og tidlig læring, synes at have samfundets store interesse, da det er en platform til barnets videre rejse igennem uddannelsessystemet og blive en del af vidensamfundet.

Nedestående er nogle af de spørgsmål, jeg stiller mig selv, efter at have læst sådanne et par artikler. Det vil være meget interessant, som spirende kandidatstuderende at høre hvad I (alle jer som læser med på bloggen) tænker om emnet. Helt personligt vil også være interessant at få ideer til forskellige vinkler at undersøge emnet på, med henblik på kommende opgaver.

Jeg håber, at få vagt jeres debat lyst :0)

Kan det, at de svageste børns sprog er bagud, være et udtryk for, at det regeringen, kommunerne og ledelsen i institutionerne der laver rammerne (læreplanerne) og de således passer til middelklassens børn og op? Og det derfor kan være et udtryk for, at lige hvor meget der lovgives og rammesættes, vil Mattæus effekten altid være tilstede?

• Med Mattæus effekten mener jeg: at den der har meget, gives meget – forstået på den måde at det barn der allerede kender ”koderne” er lettere at omgås og bliver utilsigtet givet mere opmærksomhed – og bliver derfor stimuleret mere.

Hvorfor er det et problem at der er forskel på børn og deres sprog?

Er det i det pædagogiske felt et spørgsmål om enten/eller i forhold til faglighed/læring henholdsvis omsorg?

Kilder

Politiken: http://politiken.dk/indland/ECE3351493/en-stor-gruppe-boern-er-to-aar-bagud-naar-de-starter-i-skolen/

Fyns Stifttidende: http://www.fyens.dk/indland/Ny-undersoegelse-Stor-gruppe-af-boernehaveboern-er-to-aar-bagud/artikel/3053729