Mød Humbloggens faste bloggere

Christa Henriks

At skulle skrive på en humanistisk blog, var aldrig noget jeg havde overvejet. Pludselig en dag stod jeg med tilbuddet, og en af de få gange her i livet slog jeg til, med det samme uden refleksion over om jeg nu også ville være istand til – at få ideerne – få dem  til at blive til indlæg. Jeg havde, faktisk ikke rigtig nogen anelse om hvad jeg havde sagt ja til. Jeg hoppede ud på det dybt vand, og det gav på sin helt egen måde ret hurtigt meget mening. Det at skrive på bloggen, har fået mig til at være mere opmærksom på hvad der sker omkring mig, er der noget jeg kan sætte i relation til en af de mange teorier, jeg er blevet præsenteret for, og vil det være relevant at dele….. Jeg har aldrig følt mig alene om det, forstået på den måde at Ane Qvortrup og Fie Rasmussen altid har bakket mine ideer op, læst indlæggene igennem og givet kommentarer samt kritik. Det er en anden måde at få fat i teorierne og måske komme til at forstå et lille hjørne af dem. En anden måde at lære på!

 

Anita I. Vangsgaard

Er jeg overhovedet i stand til at skrive et indlæg på en blog … og så endda en UNIVERSITETSBLOG !! Jeg ved det faktisk ikke, jeg har jo ikke forsøgt mig endnu – men jeg har “ self-efficacy” og er nu i gang med udarbejdelse af mit første indlæg, og jeg glæder mig til, at indlægget er klar til at komme ud i verden. Da jeg første gang blev spurgt, om jeg havde lyst til at være en del af denne uddannelsesvidenskabelige blog, så tænkte jeg – ja klart, det er en god mulighed for at forstå de teorier, vi beskæftiger os med på studiet.

Min helt store overvejelse har været, om jeg kunne finde flere timer i døgnet – Jeg læser jo alle de ledige stunder, jeg har, MEN jeg tænkte, at det forhåbentlig kan være med til at styrke mig i at analysere relevante og centrale perspektiver med de teorier, som jeg læser og læser og ikke altid forstår – faktisk forstår jeg bedst teorien, når jeg anvender den. Derfor prioriterer jeg, at bloggen skal tildeles lidt af min (og forhåbentlig din) tid.

 

Hanne Fie Rasmussen

På kandidatuddannelsen i Pædagogik føltes det for mig som om, vi blev bombarderet med nye og spændende tekster, teorier, modeller, holdninger, forskningsresultater, begrebet og ikke mindst mennesker. Der var meget at forholde sig, og jeg blev i tvivl om, hvor det hele skulle føre hen. Jeg fik derfor den idé, at gøre som mine tidligere kolleger arkitekterne, og lave mig et portfolio. En “mappe” jeg kan vise frem og som siger noget om, hvad jeg kan og eller hvordan jeg positionerer mig i det nye fagfelt. Men hvordan gør man lige det…
Arkitekten tegner skitser, laver modeller og måske enddog beregning af et forestillet eller konkret bygningsværket. Produkter som han eller hun bruger sin arkitekt faglighed til at udarbejde. Men min cand. mag. pæd. viden, færdigheder og/eller kompetencer synes langt mere abstrakte. Derfor fik mit portfolie form af en blog, fordi blog-formatet giver mulighed for, at demonstrere, bearbejde og fordøje vores pædagogiske og uddannelsesvidenskabelighed både i det abstrakte men også i form af mere konkret gengivelser, hvor teorien kobles til en konkret pædagogisk problemstilling, og det er den idé jeg har taget med mig videre her ind på bloggen. Jeg ser som min mulighed for at opøve, formidle og føre dialog om og i min nye faglighed.