Digitale læringsplatforme – afslutningskonference
I går blev afslutningen på forskningsprojektet Anvendelse af digitale læringsplatforme og læremidler markeret med en åben fælles konference for alle med interesse for emnet og for alle de (os) forskere og praktikere der har samarbejdet i projektet.
Fremtidsværksteder og designworkshop
Gennem de sidste otte måneder har forskere og praktikere samarbejde om at generere viden om hvordan implementeringen af de digitale læringsplatforme, og det didaktiske, pædagogiske og teknologiske potentiale og risici, der følger med. Der er afholdt fælles møder og konferencer, der er afholdt fremtidsværksteder og designworkshop på alle de deltagende skoler. Skolerne har designet forløb og testet platformene og ledere, lærere og pædagoger har i fælllesskab drømt om hvad de læringsplatforme indeholder af såvel potentialer, muligheder og risici, de har også ladet sig interviewe og ført logbøger, så forskerteams’ne havde noget at arbejde med. Vi forskere har derfor at finde såvel ude på landets skoler som hjemme på kontoret. Projektets empiri her behandlet med en forandringsteori dels på skoleniveau og på projektniveau. Alt samme på bare otte måneder, og det er resultaterne af disse samarbejder, der i dag præsenteres på den afsluttendekonference.
Afsluttende konference
Konferencen blev indledt af Professor Morten Misfeldt fra Aalborg Universitet, der har været forskningsleder af projektet. Han præsenterede dagensprogram og gav ordet videre til en række af de forskere, der har deltaget i projektet. Docent Karsten Gynther fra UC Sjælland gav et indblik i noge af projektets vigtigste fund. Det internationale review har fx vist, at brugere af platformene, altså lærere og pædagoger, generelt udtrykker bekymring i forhold til implementeringen af teknologier som læringsplatforme. Den retter sig særligt imod, hvorvidt de får indflydelse på implementeringen. Reviewet viste også, at lærere oplever at læringsplatforme mest indsamler data om undervisningen, i stedet for at understøtte elevernes læreproces. Gynther kunne fortælle, at projektet har vist, at mange af tendenserne fra reviewet også har været gældende på projektets 15 case-skoler. Mange er fx. bekymrede for om de får indflydelse på top down beslutninger relateret til implementeringen af læringsplatforme. Endelig fortalte Gynther om en række design narrativer, det vil sige design funktioner som projektets deltagere i deres fortællinger om læringsplatformen, har givet udtryk for, at læringsplatformen kan være et redskab til at arbejde med.
Som billedet af Gynther slide viser, så fortæller projektets lærere og pædagoger således, at de bl.a. ser læringsplatformen som et redskab der understøtter:
- Teamsamarbejde
- Forældresamtalen
- Evaluering
- Inddragelse af forældre i læringsprocessen
Det fire punkter er nævnt i prioriteret rækkefølge. Flest har altså peget på læringsplatformen som en redskab der understøtter de fagprofessionelles teamsamarbejde på skolen.
Projektets metode
Den næste til at på podiet, var Professor Lone Dirckinck-Holmfeld fra Aalborg Universitet. Hun fortalte, at projektet metoder – fremtidsværksteder og designworkshops – blev brugt med stor succes. Dirckinck-Holdfeld fortalte, at metoderne ikke er nye, projektet har blot relanceret dem. Metoderne er kendetegnet ved, at de kan bruges til at bringe praktikeres erfaringsviden i spil. Der er således tale om participatory design, hvor systemudviklere, designere og pædagogisk personale arbejder sammen om videreudviklingen af læringsplatformen.
Lektor Stig Toke Gissel fra University College Lillebælt fortalte om hvordan projektet formidles fx på EMU.dk. Her findes såvel eksemplariske cases, tutorial mv. Se bl.a. her:
http://www.emu.dk/modul/lærervejledning-til-undervisning-i-og-med-læringsplatforme-i-indskolingen
http://www.emu.dk/modul/læringsplatformen-som-dialogværktøj-i-skole-hjemsamarbejde
Lektor Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet sluttede konferencen af, med en vidensopsamling. Hun fremhævede tre opmærksomhedspunkter som projektet har udpeget:
- Implementering
- Organisations-, skole- og fagkultur
- Kompetenceudvikling
Endelig fremhævede Qvortrup, at arbejdet med læringsplatformene ikke må betyde, at skolerne går på kompromis i forhold til at levere god undervisning – og at projektet har vist, at det heller ikke nødvendigt!
Baggrund for projektet
I 2014 trådte en ny folkeskolereform i kraft. Reformen har det overordnede mål, at folkeskolen skal “udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan” (Regeringen 2013), og den fokuserer bl.a. på en øget digitalisering (Regeringen 2013). I 2014 indgik regeringen og kommunernes landsforening (KL) derfor aftalen Brugerportalsinitiativet, som betød, at alle kommuner skulle anskaffe to overordnede digitale løsninger til skolerne, hhv. en samarbejdsplatform og en læringsplatform (KL 2014). Fra starten af skoleåret 2016/17 skal alle kommuner have påbegyndt udbredelsen af en digital læringsplatform på skolerne. Formålet med læringsplatformen er at skabe en digital ramme, der kan understøtte skolernes arbejde med elevernes læreprocesser. (EVA 2016). Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Alexandra Instituttet, University College Lillebælt, University College Sjælland, University College Syddanmark og 15 folkeskoler fra hele landet. Det er Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening (KL) og Digitaliseringsstyrelsen i regi af Styregruppen for It i Folkeskolen der har igangsat projektet.
Referencer
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2016). Skolers erfaringer med at anvende data.
KL 2014. Fremtidens digitale løsninger for skoler og daginstitutioner. Brugerportals-Initiativet.
Regeringen 2013. Aftale om et fagligt løft af folkeskolen.
