Et dilemma i Mads og Monopolet set med etiske briller

Af Hanne Henriksen, Christa Henriks og Anita I. Vangsgaard, Stud.Cand.mag.Pæd

Vi er tre kvindelige studerende, som læser en kandidat i pædagogik på Syddansk Universitet.
Vores valgfag er “Etik og værdier i pædagogisk arbejde”. Vi har derfor haft lyst til at analysere og tolke på et “virkeligt” dilemma ud fra tre klassiske etiske teorier. Vi har fundet et omdiskuteret dilemma fra Mads og Monopolet.

Mads og Monopolet er et populært radioprogram, som sendes på P4. Lytterne kan skrive ind, hvis de ønsker sit personlige dilemma fra hverdagen diskuteret. Monopolet, som hver gang består af tre store personligheder, kommer ofte frem til forskellige løsninger på problemet. Programmet bliver sendt hver lørdag kl. 09.00 til 12.00. Det har omkring 800.000 lyttere. Med det antal lyttere og det, at programmet har kørt siden september 2003, synes det som om, at Mads og Monopolet har fået meget magt/indflydelse i danskernes liv. Dette kan være en årsag til, at netop Monopolets svar til det valgte dilemma fra Preben lørdag den 25. februar 2017 har skabt så meget røre, at det kom i medierne og blev diskuteret i flere dage på programmets Facebook side.

Dilemmaet  
Preben er i slutningen af 20’erne. Han blev for første gang far for et par måneder siden til en lille pige. Det at blive far har været den suverænt største omvæltning i hans liv. Preben siger i indslaget, at han bliver nemmere rørt i forhold til tragiske historier og oplevelser. Han oplever at have stærkere holdninger i forhold til emner, der omhandler børn og dannelse og bekymrer sig i højere grad om ting, han tidligere har slået hen. I dette tilfælde drejer det sig om hans forældres alkoholforbrug. Preben fortæller, at hans forældre er nogle fantastiske mennesker og er nogle endnu mere fantastiske bedsteforældre, der nyder deres otium.

En aften var forældrene inviteret hjem til Preben og hans kæreste, og da forældrene kørte afsted igen, så var der tre tomme vinflasker på bordet. Prebens kæreste fik kun et par glas. Prebens bekymring går på, at forældrene kører hjem i bil. Preben udtaler at forældrene ikke var tydeligt berusede men siger samtidig, at, hvis politiet havde stoppet dem, så var kørekortet røget. Preben føler, det ville være utroligt svært og sårbart at henvende sig til forældrene om deres alkoholforbrug. Han stoler på, at de er voksne mennesker, omvendt så ønsker Preben ikke at udsætte sin egen familie for fare, og hvad nu hvis forældrene skal køre med hans datter. Preben føler at han har et ansvar for at sige et eller andet. Preben henvender sig til Mads og Monopolet, da han mangler en måde eller metode til at tage fat på denne snak med forældrene, hvis den skal tages. Han har ikke sagt noget til sine forældre, fordi de ikke har et decideret alkoholproblem. Det er et følsomt emne, og Preben er bekymret for, om de vil gå i defensiven og blive stødte. Preben er i tvivl, om det er hans ansvar at påpege sin bekymring. Han frygter, at forældrene vil afvise, at de har drukket for meget, og tingene vil blive akavet derefter.

Nogle svar fra Monopolet
Panelet bestod denne lørdag af Ane Cortzen, kulturchef for Kähler-koncernens restauranter, livsstilsekspert Mads Christensen og sangerinder Søs Fenger. Nedenstående citater er uddrag af de tre monopolisters samtale om Prebens dilemma.

Ane: Man vil ikke begynde at ødelægge noget, der er fint og hyggeligt og en del af deres identitet, og han siger jo selv, at de ikke er alkoholikere – de nyder livet. Og det er fint. Han skal ikke tale med dem om deres alkoholforbrug. Allerede dér begynder det at lyde en lille smule formynderisk. Jeg synes, han skal sige efter en aften med tre flasker vin, “jeg kører jer hjem eller min kæreste, som har fået et glas vin, – vi kører jer hjem”.

Mads S: og hvad så hvis moren eller faren siger ” ved I hvad, det kan vi sagtens”.

Ane: Der må jeg igen ty til min egen grundholdning, som er, at jeg mener ikke, at vi skal rende rundt og være formynderiske overfor hinanden, hvis de mener det. Men det er noget helt andet, hvis de har deres barn med om bord. Der synes jeg sagtens, man kan sige ”nej – fordi det vil jeg ikke have.”

Mads S: Det du siger, Ane, er det, at hvis forældrene ikke har barnet med, og de bare skal hjem, så siger du:, “ja, hvis I mener det – far og mor – så gør I jo det – I er jo voksne, I kan godt træffe beslutningen”?

Ane: Ja

Mads C: Altså vi er jo fanget i sådan noget, der har med tidsalder at gøre. Altså jeg kan huske dengang, hvor det var helt almindeligt, at man fik en bajer til sin frokost. Men der findes jo ikke en arbejdsplads i dag, hvor man ikke straks vil blive meldt til politiet, hvis man åbnede en øl i kantinen – øh, jeg var med mine unger på Fregatten Jylland- der stod på sådan en planche at dengang der drak søfolkene 16 liter øl om dagen og vi var nødt til at google bagefter, vi troede det var løgn. Det var hovedernæringen for dem. 16 liter øl, det var ikke ligeså stærkt som vores øl men det var stort set det de levede af – 16 liter øl om dagen.
Og nu sidder vi og snakker om hvorvidt man ditten og datten, øh tolerancerne i forhold til spritkørsel bliver mere og mere begrænsede, nu er vi gået fra 0,8 til 0,5..

Mads S: Hvilket også er fint nok fordi man ikke bare udsætter sig selv men også andre for fare.

Mads C: Ja det kan man jo sige med mange ting, så skulle man jo måske i virkeligheden forbyde bilen, den er jo tydeligvis farlig og sådan noget – jeg synes der er en balance inden i midten der, hvor man må acceptere at give voksne mennesker et rimeligt frit råderum, der opfatter jeg også mig selv som liberal – øhm men jeg vil sige til ”Prebens” forældre – altså jeg har lige haft et halvt år uden kørekort, og det var BARE, siger jeg, fart – siger jeg, fordi jeg synes ikke, det er så stigmatiserende som sprit, men I skal bare være klar over, man er satme godt nok på herrens mark uden kørekort. Og hvis der er nogen, der tilbyder nogen, der har drukket 1 ½ flaske vin og blive kørt hjem, så vil jeg i hvert fald sige tusind tak, det er rigtig, rigtig sødt af jer!
Men jeg er enig med Ane i, at det kan lynhurtigt blive sådan noget bedrevidende, formynderisk, puritansk – ah prøv lige at dække de der bryster til du – og du skal ikke sidde der, har du ikke fået lige rigeligt og hey, hvad med den is der – er du ikke lige tyk nok i forvejen og sådan noget.

Mads S:  Og det er jo det, han er bange for og blive den.

Søs: Jeg ville slet ikke påpege, om der bliver drukket for lidt eller for meget, jeg kommer også fra en familie, hvor der bliver drukket enormt meget vin. Men jeg ville slå hårdt ned på, at de kører bil både fordi det er farligt for dem og fordi de kan komme til at køre nogen ned, og det vil ødelægge deres liv.
Så jeg synes egentlig ikke der er så meget at diskutere, når det sker, så er det en rigtig god ide, at tilbyde at køre dem hjem og faktisk tage nøglerne fra dem.

Mads S: Hvad nu hvis de siger, “Ved du hvad, vi har styr på det, det skal du ikke blande dig i.” Så har de jo substansen til en konflikt.

Søs: Den konflikt ville jeg godt finde på at tage, og konkret at tage nogle menneskers nøgler, hvis de har drukket i hvert fald en flaske vin hver.

Søs siger, at hun synes, Preben skal tage nøglerne, for han elsker jo sine forældre. Her springer både Ane og Mads ind og siger, at det ville de ikke.
Søs slutter af med en kommentar om, at hun synes, at det er at være en god ven, at tage nøglerne fra en fuld person, som skal til ud at køre i en bil.

Konsekventialisme
Konsekventialismen er en klassisk etisk retning, som vægter lykken og det gode liv for så mange individer som muligt. I konsekventialismen er lykken det enkelte individets lykke, men moralens mål er ikke blot ens egen lykke, men handlingen bør gøre nytte og livet godt/bedre/lykkeligt for flest mulige. Der er ingen moralsk relevant skelnen mellem det at handle og laden-stå-til (ikke at handle), for begge muligheder er det konsekvensen af den valgte mulighed der tæller. I konsekventialismen er den enkelte lige så ansvarlig for de handlinger, der undlades, som de aktive handlinger som individet foretager. Ligesom at retfærdigheden er sekundær, i forhold til nytte/lykke/velfærd. Grundholdningen er set ud fra en agent-neutral synsvinkel:
”Agent-neutrale handlegrunde er grunde, som kan formuleres i en almen form, uden at de eksplicit indeholder henvisninger til konkrete moralske personer.” (Holtug, Niels, 2014, s:66)

Sådan en handling har til hensigt at frembringe de bedst mulige konsekvenser, der ikke er rettet mod en bestemt person eller gruppe af mennesker. Dog anerkender konsekventialister, at personlige relationer er vigtige – da disse er medvirkende til at gøre verden bedre. Derfor er der gode grunde til at handle spontant i nære relationer og overfor dem, vi holder af snarere end at overveje, hvad konsekvenserne vil være ved at handle.
Det her er gældende for handlings-konsekventialismen, der findes andre retninger (eks. motiv- og regel- konsekventialisme) inden for denne etik.

Konsekventialismens svar til Preben
Hvis Konsekventialismen skal svare på det omtalte spørgsmål fra Mads og Monopolet, ville et svar højst sandsynligt kunne lyde som følger:

Preben skal ikke lade sin far køre bilen hjem, hvis han vurderer, at der er en sandsynlighed for at faren har drukket mere end det tilladte. Faren vil kunne ødelægge livet for sig selv og andre mennesker, hvis han kører galt, mister herredømmet eller kører nogen ned.
Konsekventialismen anerkender, at der kan opstå en ubehagelig situation ved at skulle konfrontere sin far. Det vil kunne gå udover deres relation. I denne situation vil konsekventialismen dog vægte det, at faren kan være til fare for sig selv og andre højere end de ubehageligheder, der være forbundet med en konfrontation. Konsekvensen ved ikke at køre hjem, vil for Prebens far gøre livet godt/bedre for både sig selv, sin familie og potentielt andre, som kunne blive såret og i værste fald dræbt som følge af en ulykke på grund af, at han kører spirituspåvirket.

Nærhedsetikken
Nærhedsetik er en anden klassisk etisk teori. Nærhedsetikkens menneskesyn er, at mennesket fødes gode, vi fødes ufærdige og er afhængige af vores medmennesker. Dette skal ikke forstås som en svaghed men som en erkendelse af, at vi mennesker er forbundet til vores næste.
Det centrale i denne etiske teori er, at det enkelte individ opfører sig menneskeligt i situationer, hvor man er den eneste eller den rette til at hjælpe et andet individ. Det kan være lige fra et møde med en tilfældig person, til et møde med nær eller fjern bekendtskab, venner og familie. Mødet kan opstå pludseligt og uventet, eller mødet kan være planlagt.
Nærhedsetikken ligger i, hvordan man handler og hjælper i den enkelte situation, hvor den anden har brug for hjælp, og hvor man skal turde komme tæt på hinanden. Man skal kunne sætte sig i den andens sted, og man skal hjælpe den anden for den andens skyld. Det vil sige, man uselvisk skal hjælpe den anden og ikke af pligt eller af moralske grunde.
Filosof og teolog K.E. Løgstrup (1905-1981) var en af de store nærhedsetiske tænkere. Han skriver i sin bog ”Den etiske Fordring” fra 1956 blandt andet om tillid, magt og ansvar.
Mennesket er født med en grundlæggende tillid til andre mennesker. Når vi henvender os til et andet mennesker bevidst eller ubevidst, viser man den anden tillid. Den anden, som får vist en tillid, får herved både en magt over og et ansvar for, hvordan tilliden forvaltes. Når man viser tillid, giver man noget af sig selv til den anden, og det er den andens ansvar ikke at misbruge denne magt, men ansvarsfuldt og efter bedste evne hjælpe den anden. Man skal ikke tage ansvaret fra den anden. Vedkommende skal fortsat være et selvstændigt individ, så fordringen/hjælpen går på at sætte sig i den andens sted men ikke overtage.

Nærhedsetikkens svar til Preben
Hvis nærhedsetikken skulle svare på det omtalte dilemma fra Mads og Monopolet, ville svaret sandsynligvis være som følgende:
Preben bliver vist en tillid af sin far, som muligvis har indtaget for meget rødvin til at kunne køre bil efterfølgende, i det Preben pludseligt kommer til at stå i en situation med sin far, hvor faren har brug for hjælp til ikke at sætte sig ind i bilen og køre. Faren er ikke bevidst om, at han giver denne tillid til sin søn. Men Preben får qua tilliden en magt over og et ansvar for sin far, hvor han på en uselvisk måde skal få sin far til at forstå, at det er bedst for ham ikke at køre. Både så han ikke selv kommer galt afsted, og det ville også være forfærdeligt for ham, hvis han gjorde skade på andre. Prebens opgave er at få sin far til at forstå, det er bedst for ham ikke at køre. Hvis faren nægter at forstå og holder på, at han kan køre, synes det som om, nærhedsetikken her at komme til kort. I praksis ville nærhedsetikkeren være nødt til at tage nøglerne fra faren og dermed gøre brug af en anden etisk retning, da han ikke vil være vidne til, at faren kører spirituspåvirket. Tager Preben nøglerne fra ham, vil det være at tage ansvaret fra ham, og dermed misbruge den tillid, han er blevet tildelt af sin far.

Deontologien/ Kantiansk pligtetik
Deontologien er en tredje klassisk etisk retning. I deontologien er det hensigten eller intentionen bag en handling, der er det centrale og afgørende, når vi skal vurdere korrektheden af en given handling.
Immanuel Kant fremhæver i et af etikkens hovedværker “Grundlæggelse af sædernes metafysik”, at mennesker bør handle ud fra maximer (handlingsprincipper), som er kategoriske, hvilket vil sige, at de er almen gyldige. Kant udvikler begrebet det kategoriske imperativ og forsøger dermed at komme med en løsning på, hvordan mennesker med deres fornuft kan indse, hvordan de bør handle i en given situation. Mennesket er udover at være udstyret med en fornuft samtidig et væsen, der påvirkes af følelser/lyster/tilbøjeligheder som fx. kærlighed, vrede og afsky. Menneskets tilbøjeligheder risikerer at danne grundlag for deres måde at handle på. Mennesket har pligt til at handle moralsk og kun via fornuften er det, ifølge Kant, muligt at nå frem til et moralsk handlingsprincip, som ikke er valgt af tilbøjeligheder. Ved at følge det kategoriske imperativ hæver vi os over egne behov eller tilbøjeligheder i en given situation.
Med argumentation i Kants kategoriske imperativ er mennesket altså i stand til at handle moralsk blot ved at bruge sin medfødte veludviklede fornuft.
En handling er almen gyldig eller universel, hvis det kan forudsættes, at alle rationelle mennesker ville kunne tilslutte sig princippet bag handlingen eller begrundelsen. Mennesket er ifølge Kant autonomt, det vil sige selvlovgivende, der er født som et fornuft væsen, der kan vurdere og sætte sine egne mål. Mennesket skal behandles som et mål og ikke blot som et middel til at nå et højere mål.

Deontologiens svar til Preben
Den klassiske kantianske pligtetik er en position indenfor deontologien og de to distinktioner vil ikke nødvendigvis være enige i deres svar til Preben. Vi vil i det følgende svare på Prebens dilemma med udgangspunkt i den klassiske kantianske pligtetik.
Preben bør handle ud fra et maxime, som er almen gyldigt, altså ud fra et princip som alle fornuftige mennesker ville kunne tilslutte sig at handle ud fra i en tilsvarende situation. For at Preben handler moralsk, bør han ikke lade sine tilbøjeligheder (følelser) være udgangspunkt for hans handlinger. Han bør ikke lade dem køre hjem selv men finde et bedre alternativ enten tilbyde sin hjælp med kørsel eller i sidste instans tage nøglerne, og dermed sikre, at de ikke får mulighed for at køre hjem selv med alkohol i blodet.
Hvis Preben vælger at lade sine forældre køre hjem for at undgå en konflikt eller for ikke at skabe en akavet stemning efterfølgende, så handler Preben uetisk, idet Preben betragter sine forældre som et middel til at opnå sit eget mål om ikke at ville ødelægge den gode stemning.

Analyse af monopolisternes svar
Søs Fenger, siger blandt andet, at hun ville tage nøglerne fra faren Vi kender ikke Søs Fengers belæg for at ville tage farens nøgler, men det tolkes som om, at hun henter sin argumentation både den konsekventialistiske og i den deontologiske etik.
Det at tage farens nøgler kan forebygge eventuelle skader, som faren kan påføre sig selv og andre, vil være til nytte og gøre livet bedre – mere sikkert – for flest mulige, set ud fra et konsekventialistiske synspunkt. Ud fra en deontologisk synvinkel, skal princippet bag en handling være alment gældende – ingen bør køre spirituspåvirket.
En anden vinkel i vores analyse af monopolisternes svar føre os til Søs Fenger. Hun synes samtidigt at trække på et nærhedsetisk argumentation, når hun siger: “Jeg skal blande mig” og videre siger hun: “Man er en god ven, hvis man tager en fuld vens nøgler, når han skal til ud at køre en bil……. det er at beskytte sin vens liv”.
At tage nøglerne vil være at tage ansvaret fra faren, hvilket er at gå ud over sin etiske fordring. Men de andre ting, Søs får sagt mht at skulle blande sig, være en god ven, beskytte sin vens liv er nærhedsetisk idet, Preben netop er den eneste og den rette til at hjælpe sin far i den pludseligt opståede situation. Når Søs siger: “Jeg skal blande mig”, viser hun, at hun tør komme tæt på den anden (sine medmennesker), og hun ville hjælpe faderen, –  ikke for hendes egen skyld men for faderens skyld. Herved synes Søs at være uselvisk, samt hun sætter sig i den andens (faderens) sted.
Det, at Mads C og Ane lægger vægt på at Preben ikke skal være formynderisk overfor sin far, kan tolkes som at de henter deres begrundelse i deontologien, der lægger vægt på menneskets evne til at kunne træffe fornuftige valg.

Konklusion
De færreste mennesker er “rendyrket” indenfor en etisk retning. Man kan have træk fra flere etiske retninger på én gang, – dog synes der at være en tendens til, at man trækker mere eller mindre i en bestemt etisk retning i sin grundholdning til andre mennesker og til livet. Selve etikken handler om, hvad man BØR være end hvad man rent faktisk er.

Som vi indledningsvis skriver, så har Mads og Monopolet mange lyttere hver lørdag. Idet svarene bliver hørt af så stor en del af befolkningen, kan der argumenteres for, at udsendelsen er med til at lægge en etisk linie i vores lille land, – selv om Mads Steffensen ofte pointerer, at det er ikke det, han vil med udsendelsen.

Dette dilemma synes at blive diskuteret i medierne blandt andet fordi, Mads C får svaret med eksempler, hvor han synes at udtale, at konsekvenserne for nogle lovovertrædelser bliver for store. På den måde får han sagt noget mellem linjerne, som han måske ikke mener, men som af lytteren kan tolkes som om, at Mads C synes, man skal tage hensyn til Prebens far og ikke de skader, en eventuel spirituspåvirket færdselsulykke kan forårsage. Man kan blive i tvivl om, hvad Mads C mener, idet han sender et paradoksalt syn på spirituskørsel ud til lytterne.

Qva analyse og fortolkning af dette dilemma, er vi kommet frem til, at Mads og Monopolet kommer i en etisk konflikt eller i et dilemma. Ser vi udsendelsen ud fra et nærhedsetisk synspunkt, kan vi se, at udsendelsen hver lørdag forsøger at hjælpe og give gode råd til de personer, som kontakter monopolet. Men i og med at monopolisterne svarer ud fra hvordan de selv ville handle, er det ikke nødvendigvis etiske eller moralske svar.

Programmet “Mads og Monopolet” kommer også i en etisk konflikt, idet at programmet bevæger sig i et spændingsfelt mellem det at være et underholdningsprogram og et program som skal give handlingsvejledninger på dilemmaer, som er fundamentale samt indimellem svære og meget betydningsfulde for den lytter som ringer eller skriver ind.

Kilder
Christensen, Anne-Marie S. (2014), Filosofisk etik – Normativ etik, praktisk etik og metaetik. Aarhus Universitetsforlag
http://www.bt.dk/danmark/voldsom-kritik-af-mads-monopolet-nu-svarer-mads-steffensen-igen
http://www.b.dk/nationalt/mads-og-monopolet-faar-droeje-hug-for-spiritus-raad-nu-blander-raadet-for-sikker

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *