Videnskabelig dannelse og web 2.0 produsing på bloggen…
På Altinget kunne man fredag d. 24. februar læse, et debatindlæg om, hvordan studerende har brug for en ny videnskabelig dannelse. De skal klædes på, til at analysere offentlighedens påstande, og til at kunne navigere i en uendelig datamængde. Ikke alene skal en kandidatuddannelse klæde de studerende på til modtage, men også til at forarbejde og formidle informationsstrømme. Vi skal kunne fortolke, vurdere og skabe information, og så skal vi agere kvalitetskontrol (for de ikke videnskabeligt dannede?) !
“Mennesket er et socialt væsen. Vi må alle sammen – og sammen med andre – orientere os i en verden, der er præget af store teknologiske forandringer, gennemgribende globalisering og stigende informationsmængder. For at manøvrere i dette virvar har den enkelte brug for dannelse: ikke bare basal viden om verden og kulturarven, men konkrete redskaber til at indsamle, sortere og vurdere information fra nær og fjern, fortid og nutid. Er det nu også rigtigt, hvad vi ser og hører?” (Altinget.dk)
Videnskabelig dannelse
Overvejelserne i debatindlægget er ikke nye. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind foreslår et moderne filosofikum som et middel til at skabe mere dannelse.
“Dannelse er den intuitive fælles forståelse af ting. Jo mindre vi har af det, jo mindre forståelse, jo mindre fællesskab, jo mindre har vi” (Pind 2017)
Kigger vi på vores eget uddannelsesvidenskabelige felt på SDU, så finder der på kandidatuddannelse i pædagogik et fag som Etik og værdier i pædagogisk arbejde, hvor det af studieordningen fremgår, at de studerende skal øves i at formidle, analysere og argumentere i sammenhænge, hvor dilemmaer og paradokser trives, og hvor etisk stillingtagen er nødvendig. Det er en af baggrundene for at denne blog fik sin oprindelse, netop tænkt som et øvelsesforum.
Bloggen som platform for dialog
SDU edublog, er tænkt som en platform, hvor studerende og undervisere kan dele viden og indgå i dialog om centrale uddannelsesvidenskabelige fokuseringer, temaer og bidrag i forskningen, i uddannelsespolitikken, i praksis og i medierne. For, som det fremgik at den projektansøgning, der blev lavet til studienævnet for pædagogik om oprettelse af bloggen, så ”er det vigtigt at forstå, fx at et synspunkt trods sin angivelige videnskabelige fundering ikke behøver at være den fulde sandhed, men at den videnskabelige fundering alt andet lige giver synspunkterne en større vægt end ellers nok så retorisk overbevisende meningstilkendegivelser.”.
Bloggen i et Web 2.0 perspektiv
Bloggen indgår jo i det store World Wide Web (WWW) univers, hvor der teoretisk tales om tre generationer af web: Web 1.0, web 2.0 og web 3.0. De tre er relevante at nævnte i dette indlæg, fordi de kan være med til at give klarhed over, hvad denne blog egentlig er for en størrelse og hvordan den kan bruges til at understøtte den videnskabelige dannelse der efterspørges.
Web 1.0: Her bruges web til distribution og formidling af information fra en hjemmeside til dens brugere. Indholdet skrives typisk af bestemte enkeltpersoner med særlige administratorrettigheder (webmasters). Der er tale om kommunikation fra en person til mange brugere.
Web 2.0: Er karakteriseret ved kommunikation ”nedefra og op”, fra mange til mange, og har derfor også typisk en langt hyppigere opdatering af indhold. Kommunikations-formålet er ikke information distribution, men interaktion mellem brugere, enten for interaktionens egen skyld, eller for gensidig videndeling eller kollaborativ vidensopbygning.
Web 3.0: Er et forsøg på at imødekomme et behov for at søge, filtrere og sortere i den uoverskuelige mængde af information, øges stadigt hastigere hver dag. Målet med web 3.0 er at gøre det muligt for maskiner at søge i, fortolke og anvende indhold på webbet. (Dohn & Hansen 2016:30-32)
Fra passiv-(for)bruger til aktiv ”produser”
Et forslag kunne være, at vi – studerende, undervisere, forskere – prøver at forstå denne blog som et web 2.0 initiativ. En platform, der også kan bruges af studerende som øvelsesplatform, hvor målet er interaktion mellem brugere for at skabe rum for gensidige videndeling og kollaborativ vidensopbygning. Sådan et web 2.0 initiativ lykkes først, idet du der idag nøjes med at læse, overgår fra passiv-(for)bruger til aktiv ”produser” (Bruns 2008).
“In the emerging social software, “Web2.0” environment, the production of ideas takes place in a collaborative, participatory mode which breaks down the boundaries between producers and consumers and instead enables all participants to be users as much as producers of information and knowledge, or what can be described as produsers. These produsers engage not in a traditional form of content production, but are instead involved in produsage – the collaborative and continuous building and extending of existing content in pursuit of further improvement.” (Bruns 2008)
At være aktiv produser giver muligheder. Bruns beskriver produsere som generation C. C for Content, Creativity, Control og Celebrity! Bruns peger desuden på, at uddannelsesinstitutioner må klæde studerende på til at være produsers og forklarer, at produsing hjælper til at opøve kompetencer som kreativitet, evne til samarbejde, kritisk sans og kommunikative kompetencer, og det er vel lige præcis de kompetencer Pind efterspørger.
Join in
Hvis du har lyst til at bidrage til bloggen, og til at skrive produser på CV’et, så er muligheden her, lige foran dig!
Referencer
Bruns, A. (2008). The future is user-led: The path towards widespread produsage. Fibreculture journal, (11).
Dohn, N. B., & Hansen, J. J. (2016). Didaktik, design og digitalisering. Samfundslitteratur.
http://www.altinget.dk/forskning/artikel/pind-mindre-styring-mere-dannelse
http://www.altinget.dk/forskning/artikel/ny-debat-hvordan-skal-et-moderne-filosofikum-se-ud
