Er arbejdsmarkedet overhovedet klar til at rumme de unge?

Kan arbejdsmarkedet overhovedet rumme de unge fra en generation, der igen og igen bliver kaldt ”forkælet og forvænt” og som beskyldes for mangel på respekt. En generation der er opvokset med curling forældre og masser af muligheder. Hvad nu hvis det slet ikke forholder sig sådan med den unge generation, som ældre generationer, arbejdsmarkedet og medierne bliver ved med at italesætte det. Kunne det i stedet være udtryk for at de unge har andre kompetencer som for eksempel nysgerrighed og omstillingsparathed, i højre grad end arbejdsmarkedet og ældre generationer er vant til og forstår. I artiklen fra Politiken tager Thomas Kantsø, chefkonsulent i DJØF, disse spørgsmål op. Se artiklen her.

 

Flydende modernitet

Hvis nu det forholder sig sådan, at de unge i højere grad er omstillingsparate, kan det være et udtryk for, at de er vokset op i en tid, der blandt andet bliver omtalt som den flydende modernitet. I Finn Wiedemanns bog, ”Uddannelse under naturlig forandring”, skriver han herunder ud fra Zygmunt Baumanns teori, om den flydende modernitet. Han beskriver:

Denne lette modernitet er kendetegnet ved at være let, fleksibel og dynamisk, hvor den gamle tunge modernitet var solid, tung og rigid (Wiedemann 2011, s, 76)

Det er en tid, hvor den enkeltes identitet er dynamisk og ikke er bundet af social arv. Identiteten kan og må skabes ud fra de valg, som individet træffer, og kan til enhver tid genskabes. Identiteten er et livsprojekt, som kræver refleksion og handling, samt ikke længere afhænger af hverken tid eller rum. Den enkelte må være i stand til at træffe nye valg, når de første valg ikke længere er profitable. Baumann ser kritisk på denne udvikling og ser en sammenhæng mellem kendetegnene for vor tid og udviklingen af en forbrugertilværelse. Den forbrugermentalitet har også indflydelse på, hvordan den enkelte forholder sig til sociale relationer, som eksempelvis parforhold og arbejdspladser. Disse relationer er interessante, så længe begge parter finder relationen givtig, ellers opløses den. Den enkelte vælger selv, hvilke former og strukturer de forskellige sociale relationer som indgås har, blandt andet er sociale relationer ikke længere bundet til at skulle foregå ansigt til ansigt. (Wiedemann 2011, s.71-80)

 

Flydende unge på et fast arbejdsmarked

At være vokset op i den flydende modernitet, har muligvis givet de unge en hel anden indgangsvinkel til, hvordan verden opleves, problemer løses og sociale relationer skal forstås. Blandt andet det at de unge vælger at skifte sociale relationer ud, når relationen ikke længere giver mening for den enkelte, kan ses som et valg der er acceptabelt og til og med forventet i deres generation. De er på den ene side vokset op i den tro, at det er det rigtige at gøre, samtidigt med, at de nu som voksne på den anden side får skudt i skoene, at valget ikke er acceptabelt.

Det at skulle forholde sig til om relationen er givtig eller ej, kan også ses som at den unge har udviklet et kritisk blik, sammen med en nysgerrighed for at undersøge andre relationers givtighed. Disse kompetencer synes at være nogle andre end dem, store dele af arbejdsmarkedet og den ældre generation ikke helt kan forholde sig til. Dele af arbejdsmarkedet og den ældre generation synes at trække på holdninger og værdier, som at det er sundt at holde ud, at give noget mere af sig selv, at investere langsigtet, alt sammen forståelser fra den tunge modernitet, som Baumann gav kendetegnene solid, tung og rigid. (Wiedemann 2011, s.76)

På arbejdsmarkedet kan de unge være så uheldige at blive ansat i en virksomhed, der i praksis ikke interesserer sig for nye (og hurtigere) måder at gøre arbejdet på. Nogle arbejdspladser er måske ikke gearet til den unge nysgerrighed og konstante søgen efter om både relationer og arbejdsmetoder der er givtige.

I det lys kan det give mening ikke at se de unge som forkælede, men blot som handlende i sin tid. Det er den mulighed den unge har, for ellers ender den unge op uden relationer – netop det kan ses som omstillingsparathed…? Det at denne unge generation i nogen sammenhænge kan virke fortvivlet, er muligvis et udtryk, for at den unge bliver spændt ud over to forskellige opfattelser af samfundsnormer.

Thomas Kantsø siger i artiklen:

”I stedet for at gå i dialog med de unge, laver vi labels, vi kan sætte på dem. Vi kalder dem ’de digitalt indfødte’, ’millennials’ eller ’Generation Y’. Vi kalder dem alt muligt i stedet for at forstå dem. Hvis vi ikke bygger vores arbejdspladser, så de passer til den nye arbejdsstyrke, så skaber de bare deres egne”.

Der er måske noget om den vinkel, Thomas Kantsø lægger op til. Om de unge er forkælede eller bare børn af den flydende modernitet, er et oplæg til debat her på bloggen……

 

Kilder:

Wiedemann, Finn (2011) Uddannelse under naturlig forandring, Odense, Syddansk Universitetsforlag

Kantsø, Thomas (2017) Politiken 12.1, De unge er ikke forkælede – de er den mest omstillingsparate generation nogensinde. http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5784255/De-unge-er-ikke-fork%C3%A6lede-de-er-den-mest-omstillingsparate-generation-nogensinde

 

 

 

3 Comments on “Er arbejdsmarkedet overhovedet klar til at rumme de unge?”

  1. Det er EN INTERESSant vinkel på de unge, du christa, du kaster i spil i dit indlæg, for er de unge forkælede, eller er de blot et produkt af den virkelighed, de er opvokset i?

    Selv er jeg optaget af de år, der går forud for ungdommen – barndommen og gerne helt ned hvor det lille barn stifter sit første bekendsskab med uddannelsesinstitutioen – i vuggestuen!

    Igennem mange års erfarng med netop dette område, har det været interessant at følge den samfundssmæssige udvikling på uddannelsesområdet og hvordan det afspejler sig i daginstitutionens kerneopgave.

    hvilken betydning har det for det enkelte individ, at der i samfundet er fokus på kompetencer fremfor værdier.

    Tak for et godt indlæg!

    Anita I. Vangsgaard

  2. Tak for endnu et spændende inlæg Christa! Faldt lige over denne, som på sin vis falder i forlængelse af det indlæg. Et ekspertpanel foreslår at vi istedet for at have en ambition om at 95% skal gennemføre en ungdomsuddannelse for at komme i job, så kunne vi i stedet formulere en ambition om, at en del af de unge kunne være i job med uddannelsesperspektiv i stedet… Eller hvad tænker I? https://www.mm.dk/10-aar-efter-folkeskolen-hver-sjette-unge-staar-uden-ungdomsuddannelse/

  3. jeg synes nu også, at det er herligt at få et perspektiv, der ikke ser helt sort på “de unge”, specielt da jeg ser mig selv som værende ung (eller måske næsten gammel :p ).

    selv om jeg synes, at jeg er lidt ung, kan jeg ikke finde ud af, hvordan man slår det her automatiske caps lock fra, så det ligner lidt at jeg råber den her kommentar ud…

    den kulturelle frisættelse, og det kritiske blik på ungdommen får mig til at overveje, hvorvidt problemet bunder i, at den “ældre” generation, altså dem der kritiserer de unge, blot ikke er i stand til at omstille sig selv, for at udnytte den flydende tilværelse… den ældre generation er jo også forældre til den yngre, og spørgsmålet er, hvad den nuværende yngre generation vil sige til den næste generation, når dagens unge bliver til ældre? vil der altid være “generationskonflikter” i samfundet?

Leave a Reply to Fie Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *