I en verden af trekanter…..

trekanter

 

Mit hold i professionsteori blev af lektor Dion Rüsselbæk Hansen inviteret til en gæsteforelæsning med professor Lars Henrik Schmidt fra Aarhus Universitet. Det var med en vis ærefrygt, at jeg tog af sted. Vi har på holdet læst nogle af hans tekster, og det var da lidt udfordrende. Så det at skulle høre ham i levende live, var bare meget spændende. Men også en smule angstprovokerende, vel vidende at jeg ville skrive her på bloggen om selve forelæsningen. Derfor havde jeg også været på biblioteket og fået hentet Lars Henrik Schmidts ’Diagnosis I, II og III’ bøger op fra magasinet. Med oprejst pande drog jeg af sted, udstyret med spids blyant og notesbog. Hele fire sider kom der i notesbogen, mens LHS talte uafbrudt i halvanden time. Det var meget inspirerende, tankevækkende og til tider lidt grænseoverskridende. Absolut føde til hjernen, der var godt mæt, da det hele pludselig var slut to og en halv time senere. Nu kom det kildende spørgsmål stormende frem i min over mætte hjerne; hvad sagde han så…….

 

Forelsket i smitten

LHS starter forelæsningen med at undskylde, at han er lidt syg, og kan derfor muligvis få et hosteanfald, så han anbefaler, at vi holder afstand. Hermed er turen gennem forelæsningen allerede i gang. LHS fortæller, at i dag er Smitten noget af det ’man’ er meget forelsket i og samtidigt tager afstand fra. En slags had-kærligheds forhold. Hadet eller ubehaget ved at være blevet smittet, er at det enkelte subjekt opdager, at det alligevel ikke er så unikt. Tænk at være blevet smittet med noget så kedeligt som helt almindelig influenza – eller for at overføre Smitten til filosofien, en helt almindelig påstand, opfattelse el.lign. Man vil jo gerne skille sig ud, og være noget særligt.

 

Forelskelsen til Smitten opstår da det heldigvis ofte er muligt at identificere kilden til Smitten, og isolere den. Derved bliver det muligt at undgå Smitten eller skille sig af med den. LHS skriver i sin bog: Diagnosis II:

”Problemet består så i, at vi hele tiden sætter noget bag ved som en forklarende årsag. Viljen til at besvare et ’hvorfor’ er ubændig, og efter Nietzsches opfattelse vil vi besvare det af frygt for det usikre, det pludselige og tilfældige.” (S:41)

Så når ’hvorfor’ kan besvares, er det muligt for den enkelte igen at opnå en vis balance, og følelsen af at være unik kan genoprettes. Herved opnås det, man kan sige er en følelse af forelskelse, en følelse ingen af os vil være foruden.

 

Gemen gemenhed

Det er straks en anden snak, med gemenheden. Den er anderledes svær at få fat i, der er ikke nødvendigvis en årsag, ej heller en fast definition på, hvad det er, vi opfatter som gemenhed. Men hvad er så en gemenhed? Ifølge LHS er en gemenhed: det vi som sociale subjekter ikke er uenige om, en ikke-uenighed. Et eksempel på dette gav LHS – heldigvis. Han sagde ’vi kan alle være tilsyneladende enige om, at folk skal opføre sig ordentligt’…. Jamen, det er vi da enige om! Her forholder vi os til gemenheden uden at forholde os til, hvordan den kan opfattes. Men i det øjeblik hvor vi går et lag dybere ned gemenheden, vil forskellige opfattelser give sig til kende. Når der skal sættes ord på, hvad det mere konkret vil sige at opføre sig ordentligt, kan denne gemenhed (ikke-uenighed) nærmest forsvinde. For hvad betyder det at opføre sig ordentligt i forhold til hvad og hvem? For at kunne opføre sig ordentlig skal folk være ordentligt opdraget. Hvad vil det sige? Hvem har retten til at definere, hvad ordentlig opdragelse er?

I ’Diagnosis II’ forholder LHS således til denne konflikt:

”Gemenheden er snarere den endnu ikke erfarede uforligelighed mellem instanser.”(S:170)

Når disse gemenheder eller selvfølgeligheder bliver italesat, kommer vores ikke-uenighed frem som enten enighed eller uenighed. Det bliver klart for os, at tingene ikke er så selvfølgelige som først antaget. Om det siger LHS i sin bog Diagnosis II:

”Derfor taler vi om det sociale som den konfliktuelle gemenhed og den gemene konfliktualitet.” (S:11)

 

Vi er alle trekanter med trekanter på……

Fra at have talt om gemenheden, tager LHS os og gemenheden videre med til sin model over det sociales ABC, som kan illustrere den kompleksitet, der er forbundet med sociale interaktioner. I disse interaktioner finder vi konflikten mellem det, at man på den ene side altid vil kunne handle anderledes, og at det på den anden side aldrig kan blive anderledes…

Når vi har besluttet os for at handle på én måde, ved vi samtidig godt, at der er flere forskellige andre muligheder for handling. Dvs. når A forholder sig til B forholder A sig også samtidigt til C. Imellem A og C er der en tilstand af gemenhed, de står begge i forhold til B, men også til hinanden. Det er netop dette forhold til forhold der gør, at der er tale om en social interaktion. A forholder sig altså til B, men må samtidigt forholde sig til C’s forhold til B. Det er det første niveau af kompleksitet.

abc

På det andet niveau, forholder A sig til C’s forhold til B, men også til, hvordan B forholder sig til sig selv som et selvforholdende forhold. Dvs. at B faktisk er en trekant i sig selv. På dette niveau kan A forholde sig til, hvordan B forholder til sig selv, således at A kan få et eller andet igennem, sådan som A vil have det.

ABC.2

På det tredje niveau, forholder A sig nu til sig selv. Ser sin egen trekant, og forholder sig til, at B er en trekant, ligesom at C er en trekant.

ABC.3

Denne måde at øge kompleksiteten på kan blive ved; man kan blive ved at med at se, at hver trekant er til i forhold til yderligere to trekanter osv osv……

Så er det måske lettere at forstå, at sociale interaktioner kan være uhyre konfliktfyldte og særdeles komplicerede.

I dag ser vi flere forsøg på at gøre AB = CB, og derved få trekanten til at klappe sammen. Men så vil der ikke være tale om de forhold (eller trekanter) de enkelte bringer med ind i interaktionen. A vil jo kun være A, fordi A har de trekanter med, som A nu engang har. Det samme gælder BC og det samspil der opstår imellem alle deres trekanter. Hvis AB = CB, vil hver enkelt være erstattelig og målbar. Det er noget af det der blandt andet er sket ved indførslen af dokumentation f.eks daginstitutionsområdet. Når behandlingen af denne dokumentation sker eks. på kommunalt niveau behøver de ikke forholde sig til de forhold som ABC bringer med sig ind i den sociale interaktion. Derfor kan det ser ud som om AB, vil kunne erstattes af enhver anden AB. Men det er sjældent tilfældet.

På nuværende tidspunkt var der nærmest røg ud af min blyant, og min hjernetemperatur var gevaldigt for opadgående. Men det holdt ikke LHS tilbage, han havde mere i ærmet til os. Han ville også meget gerne tale om dannelsen. Det LHS talte om, er stadig noget jeg går og processerer over. I min notesbog står der dog, hvad han forstod med dannelse: “Dannelse er: selvoverskridende individualistisk forsikring – du bliver kun dig selv ved at overskride dig selv.”

 

Kilder:
Schmidt, Lars Henrik (1999) Diagnosis I – filosoferende eksperimenter. Damarks Pædagogiske Institut (ISBN:87-7416-375-2), 36-39
Schmidt, Lars Henrik (1999) Diagnosis II – Socialanalytiske fatninger. Damarks Pædagogiske Institut (ISBN:87-7416-376-0), 11-12, 170-171

1 Comments on “I en verden af trekanter…..”

Leave a Reply to Hanne Fie Rasmussen Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *