Når en lyserød mandehørms kage vækker afsmag…..

Gunnars-kage

Det er selvfølgelig Gunnars lyserøde mandehørms kage fra ’Den Store Bagedyst’, jeg her tænker på. Men hvorfor kan en lyserød kage være interessant på en humanistisk blog……

 

Kagen blev et af de øjeblikke….

Et af de øjeblikke, man som studerende håbefuldt venter på, og når det har været der i kortere eller længere tid, skal holde ens studieånd oppe indtil næste øjeblik kommer forbi. Et lillebitte øjeblik hvor alt det teori man har læst, diskuteret og forsøgt at sætte i en kontekst – PLUDSELIG giver mening og kan lave en hylde, krog eller skuffe i hjernen, samt frigive en masse plads. Disse øjeblikke holder det hele kørende.

Jeg sad på Barasso for at nyde en cappuccino, mens jeg lige zappede nyhederne på min tlf. Det var intentionen at give min overophedede hjerne et lille hvil – efter at have læst ca 900 sider som ny kandidatstuderende – så kan det være tiltrængt. Her falder jeg over den store artikel i Berlingske om DR, der er tæt på at komme ud i en ’shitstorm’, på grund af dommernes valg i forrige onsdags afsnit af Bagedysten. Lige der kom der sådan et øjeblik – jeg opdagede at, jeg kunne læse disse atikler i et helt andet lys. Jeg kunne teoretisere hændelsen og konstatere for mig selv, at det hele handlede om etik, en simpel kædereaktion af afsmag. En teori af Lars Henrik Schmidt – som udspillede sig lige der, ganske levende i avisen.

 

En kædereaktion af afsmag

Dommerne havde følt afsmag, da de så Gunnars lyserøde polterabend kage. Så meget afsmag at de ikke lige får tænkt over, hvordan de skal håndtere det. Denne afsmag bevirker, at de sender Gunnar ud af Bagedysten. Med begrundelsen at han har misforstået ugens tema ’mandehørm’. Måske var det et lidt ugennemtænkt argument. Til historien hører der det faktum, at Gunnar er bøsse. Så det medførte, at Hr. og Fru Danmark følte afsmag. Afsmag for alt som de syntes at høre dommerne sagde mellem linierne. Det synes som om, at alle har en holdning, og der har været skrevet om dette farvel til Gunnar i alle dagblade, det har været i TV avisen og selvfølgelig har Facebook også haft sin andel af hele nyheds indignationen. Det er selvfølgelig ikke alle, der har oplevet afsmag fra dommerens kendelse, og det virker som, at ’sagen’ næsten har delt vandene.

Kendelsen har lavet sin egen dikotomi, enten er man indigneret, eller også synes man, at dommerne har ret. Ikke forstået på den måde at dommerne har ret i det, som synes at kunne forstås mellem linierne, men ret til at sende Gunnar hjem med den begrundelse. Der er selvfølgelig også en gruppe, der mener at der ikke skal tages særligt hensyn, bare fordi han er bøsse. Det kan også ses som, at der var en enighed om at være uenige, men i det øjeblik dommerne vælger eksplicit at vise sin afsmag, forsvinder enigheden. Nu er uenigheden alene tilbage, dermed forsvinder det vi er enige om, og alle ser sig nødsaget til at give deres smagstilkendegivelser af uenigheden. (Schmidt, 183-189)

 

Smag <-> Afsmag

Etik kan forstås som, at når vi har med mennesker at gøre, har vi med etik at gøre. Etikken handler om værdier, hvad man tillade sig over for sig selv og den anden.

I bogen, ’Diagnosis I’ skriver Lars Henrik Schmidt, Professor på Aarhus Universitet, blandt andet om værdier, etik og moral. Her kommer smag og afsmag også i spil. Schmidt beskriver forskellen mellem etik og moral ved at bruge regel og lov. En regel er ikke en lov, og forskellen i disse begreber ligger i parathed til suspension. Loven er katagorisk og gælder hver gang. Mens regel ikke har en reglens regel, det vil sige at der ikke findes en regel for, hvornår reglen skal suspenderes. Etik kan derfor ses som en regelfølge og moralen som en lovfølge. (Schmidt, 187)

Værdier vil med en socialanalytisk tilgang kunne defineres som smagstilkendegivelser.

’Noget giver sig til kende gennem den gerning, vi ser som værdsætning, og dette noget kalder vi efterrationelt smagen. Smagen eksisterer med andre ord ikke forud for sin tilkendegivelse’ (Schmidt, 186)

Værdsætningen er ikke intellektuelt, men involverer hele sanseligheden. Det er ikke en smagstilkendegivelse, men en tilkendegivelse af smagen på noget, der konkret giver sig til kende.

Som da dommerne i Bagedysten så den lyserøde ’mandehørms’ kage – gav den sig til kende i det univers, som de havde i deres forestillinger om mandehørm.

Det er i afsmagen af det der giver sig til kende, at efterrationaliseringen finder sted og efterfølgende tilskrives smagen. Det er altså i afsmagen der sættes grænsen for etikken. (Schmidt, 186)

 

Kilder

Schmidt, Lars Henrik (1999) Diagnosis I – filosoferende eksperimenter. Damarks Pædagogiske Institut (ISBN:87-7416-375-2), 183-189
Berlingske, 06.10.16, http://www.b.dk/kultur/mandeforsker-efter-dr-fadaese-bagedysten-er-ikke-bare-uskyldig-spas
Berlingske, 06.10.16, http://www.b.dk/kultur/seerne-raser-over-taakrummende-afsnit-af-den-store-bagedyst-nu-svarer-dr-igen
Politiken, 06.10.16, http://politiken.dk/kultur/filmogtv/ECE3414866/gunnar-er-beaeret-over-debatten-om-hans-bagedysten-exit-viser-at-programmet-ikke-kun-er-kager/
Politiken, 06.10.16, http://politiken.dk/kultur/filmogtv/ECE3414448/vrede-seere-til-dr-efter-bagedysten-sexistisk-og-plat-at-gunnar-roeg-ud/
BT, 06.10.16, http://www.bt.dk/film-og-tv/gunnar-skuffet-over-den-store-bagedyst-skulle-der-have-vaeret-haar-paa-taeerne

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.