Mindre dokumentation og mere tillid til de offentlig ansatte

 

trust (1)

 

I dagene før Socialdemokraternes kongres (23.-25.9), kunne man i dagbladene Politiken, Berlingske og Information læse Mette Frederiksen udtale, at partiet ønsker at starte en afbureaukratisering – et opgør med New Public Management (NPM).

Vi foreslår en form for velfærdskontrakt, hvor de offentligt ansatte på den ene side lover at yde deres ypperste, og vi til gengæld lader være med at kontrollere det, som ikke skal kontrolleres. Et eksempel kan være, at man får lov til at have budgetter, som strækker sig over flere år, så det ikke bliver den her stop-and-go-regulering. (Frederiksen, Information, 23.09.2016)

Professor på institut for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, Jacob Torfing, mener også at et opgør NPM er tiltrængt. Da øget dokumentation og præstationsmålinger kan opfattes kontrollerende og dermed virker direkte demotiverende.

 

Da moderniseringen af den offentlige sektor blev til en lang evaluering….

NPM havde sin spæde start allerede i 1980’erne under den daværende Schlüter-regering under sloganet ’Moderniseringen af den offentlige sektor’. En decentralisering blev igangsat, hvor ansvar og kompetence blev uddelegeret fra myndighederne til institutioner med det overordnet formål at få de stigende offentlige udgifter under kontrol. Institutionerne får mål og rammestyring med ansvar for økonomi, indhold og personale. I mødet mellem den centrale rammestyring og den decentrale opgaveløsning anvendes evaluering til at organisere, kvalitetssikring. Efterfølgende er indholdet blevet forfinet og praktisk videreudviklet mange gange, og begreber som Accountability er stødt til. Samtidig fik brugerne af de offentlige institutioner en mere direkte deltagelse, medbestemmelse og indflydelse i form af skole- og forældrebestyrelser. Derudover blev det i meget større grad muligt for borgerne selv at vælge institution, skole, hospital m.m. Med denne frivalgsordning kom der gang i markedsøkonomien/kræfterne inden for den offentlige sektor. (Wiedemann, 2011, 53-72; Andersen, 2012, 30)

 

Lægger op til en ny kurs i samfundet

I artiklerne giver Mette Frederiksen udtryk for at partiet vil lægge op til at institutionerne i højere grad selv skal kunne styre sin økonomi. De skulle kunne lave budgetter henover flere år med mulighed for eventuelt at spare op.

Frederiksen italesætter konsekvenserne af de mange år med tiltagende kontrol, dokumentation og decentraliseringen af økonomien til institutionerne, og uanset om Mette Frederiksen prøver at tegne sin egen kurs og eller taler til sine vælgere, er der muligvis allerede sket et lille skridt mod at ændre diskursen.

 

Er der tale om en ny kurs…..

På den anden side er det ikke første gang, at man prøver at starte en afbureaukratiserings proces, næsten samme udtalelse kom daværende socialminister Benedikte Kiær med i 2010. Det var i forbindelse med den daværende regeringens program ”Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati på det kommunale og regionale område”. Formålet med programmet var at, give kommunerne større frihed og frigøre ressourcer til borgernær service. For daginstitutionerne blev loven om læreplaner og dokumentation revideret. Loven reducerede altså på papiret kravene til dokumentation og betød ikke budgetreducering for kommunen. Målet med lovændringen var, at pædagogiske personale skal have mere tid til at være sammen med børnene. (L176 )

Langt de fleste kommuner indregnede effekten af lovændringen i institutionernes budget, således at effekten ikke kunne mærkes ude i praksis. Det synes ikke som om der kom ikke ’flere varme hænder’ ud af den lovændring. (Glavind & Pade 2011, S:13)

 

Det er glædeligt, at Socialdemokraternes formand blæser til kamp

Sådan skriver Finn Wiedemann, lektor, ph.d. ved Center for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, i et debatindlæg i Politiken. Han skriver ligeledes, at det lyder spændende med ’den lille revolution’, men stiller spørgsmålstegn ved, hvordan hele denne afbureaukratisering skal finde sted. For at drømmen om ændringer i den offentlige sektor ikke skal lide samme skæbne som tillidsreformen, efterlyser Wiedemann nogle konkrete forslag til, hvordan det konkret kan gøres. Han spørger videre i debatten, om det måske var et forslag at rulle strukturreform, sygehusreform og diverse fusioner tilbage? Om det skal være enden på tendensen ’Big is beautiful’ som har hersket i den offentlige sektor de sidste 10-15 år. Wiedemann slutter af med at sige:

”Et katalog med f.eks. 100 konkrete forslag ville overbevise mere og have større sandsynlighed for at gøre en reel forskel end en god festtale” (Wiedemann, Politiken, 29.09.16)

 

Men er det ikke bare mere af det samme, Mette Frederiksen…

Kigger man med Anders Molander, teori, om ansvarlighedsmekanismer i accountability, ville Mette Frederiksens forslag måske ikke ses som et brud med NPM. Molander beskriver, forskellige mekanismer til at styre kontrollen og motivationen hos professionerne. Han deler mekanismerne op i hhv. strukturelle og epistemiske. De strukturelle mekanismer gør at den enkelte medarbejders skøn og frihed bliver mindre. Disse mekanismer kan blandt andet være restriktioner som øget kontrol og udstikkelse af rettigheder. De epistemiske mekanismer bruges til at forbedre betingelserne og kvaliteten af den enkeltes skøn og ansvar. Disse mekanismer kan blandt andet være anerkendelse og tillid til personerne, der udfører skøn.

Molander påpeger at, uden Accountability begrebet vil man ikke have nogen kontrol med behovet for at tage et professionelle skøn. Hensigten med begrebet er at det professionelle skøn ikke bliver truffet på baggrund af personlige grunde. Ansvarlighedsmekanismen gør, at der er tiltro til at de professionelle yder et professionelt skøn, og at vi andre kan overlade disse skøn i deres varetægt. Det er med til at give brugerne af professionen tryghed. (Molander A, 2013)

Derfor kan man stille sig selv det spørgsmål, om mere tillid og råderum til institutionerne er at arbejde sig væk fra NPM, eller om det er at bruge nogle af de mekanismer NPM indeholder for at opnå en større motivation i professionen.

 

Kilder

Lov 176 – Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) og lov om folkeskolen (Afbureaukratisering af reglerne om pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og børnemiljøvurderinger m.v.). ps://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=133168

Wiedemann, Finn (2011) Uddannelse under naturlig forandring. Syddansk Universitetsforlag (ISBN:978-87-7674-572-1), 53-72

Andersen, Vibeke Normann (2012) Evaluering som omdrejningspunkt – om New Public Management på dansk. I K Hjort, A Qvortrup & PH Raae (eds), Der styres for vildt: om paradokser i styring af pædagogik. Klim, Aarhus, (ISBN:978-87-7129-204-6), 27-48

Molander, Anders (2013) Profesjonelt skjønn i velferdsstaten: Mekanismer for ansvarliggjøring. I Molander, Anders og Smeby, Jens-Christian (2013) : Profesjonsstudier. Universitetsforlaget, Oslo (ISBN: 978-82-15-01931-4), 44-54

Glavind, Niels & Pade, Susanne, Udviklingen på dagtilbudområdet de sidste 10 år, Bureau 2000

 Politiken, 23.9.2016, Før kongres: Her er Mette Frederiksens løfter til offentligt ansatte

http://politiken.dk/indland/politik/ECE3396227/foer-kongres-her-er-mette-frederiksens-loefter-til-offentligt-ansatte/

 

Berlingske, 22.9.2016, S-forslag skal give offentligt ansatte friere hænder

http://www.politiko.dk/nyheder/s-forslag-skal-give-offentligt-ansatte-friere-haender

 

Information, 23.9.2016, Mette Frederiksen lover opgør med kontrol i det offentlige

https://www.information.dk/indland/2016/09/mette-frederiksen-lover-opgoer-kontrol-offentlige

 

Politiken, 29.9.2016, Er Mette Frederiksens revolution andet end en festtale? http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE3405020/er-mette-frederiksens-revolution-andet-end-en-festtale/

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.