Børn sakker bagud allerede inden de starter i skole

Frisk fra fad….

Som ganske ny studerende her på SDU’s kandidat i pædagogik, er jeg blevet opfordret til at skrive indlæg her på bloggen. Det er jo noget af et kompliment, et kæmpe ansvar og lidt skræmmende.

I det første indlæg, vil jeg meget gerne lægge op til debat, dels ud fra to avisartikler, det ligger sig meget godt op ad bloggens forrige indlæg af Stine Northway, om hendes speciale på kandidatstudiet – Daginstitutionen i et spændingsfelt mellem omsorg og læring.

Bagud fra start

I Politiken den 22. August 2016 kunne man læse følgende overskrift ”En stor gruppe børn er to år bagud, når de starter i skolen” og i Fyns Stiftstidende, en artikel den 23. August 2016 med overskriften ” Ny undersøgelse: Stor gruppe af børnehavebørn er to år bagud”.

I undersøgelsen deltog 9000 børn mellem nul og seks år fra 14 kommuner. Undersøgelsen viste, at de børn, hvis mødre har korte uddannelser, er enlige eller med ikke-vestlig baggrund, ligger i den svage ende. Den gruppe af børn, der hører til de 15 procent svageste, har i en alder af fire og et halvt år et sprog, der er på niveau med en tre-årig eller under.

Undersøgelsen er udarbejdet af Rambøll, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. https://issuu.com/mitfyndk/docs/160809_forskningsrapport_boerns_tid?e=11400890/38121551

Dårlige normeringer betyder dårlig sprogkvalitet

I Politiken, udtaler Dion Sommer, professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i daginstitutioner »Virkeligheden er, at man ikke kan have ordentlig sprogkvalitet, specielt over for de børn, som har mest brug for det, når normeringerne er så dårlige, som de er mange steder«

Med hensyn til normeringerne i de forskellige kommuner ventes det at regeringen, snart kommer med en sammenlignelig statistik. Børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) kalder det i en mail »alarmerende«, at der allerede i 3-års alderen er så store forskelle på børns kompetencer. Hun henviser til, at regeringen er ved at forbedre de pædagogiske læreplaner, så alle børn »kommer bedre fra start«.

Pædagoger spiller en væsentlig rolle

I Fyns Stifttidende, er artiklen bygget på Dorthe Bleses, professor ved TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet, udtalelser. Hun har været med til at lave selve undersøgelsen. Hun udtaler blandt andet: ” For at gøre den store forskel på børns sociale, sproglige og matematiske evner mindre spiller pædagoger og pasningstilbudene en væsentlig rolle”.

Ydermere mener Dorthe Bleses, at det er vigtigt at understøtte det pædagogiske personale i, hvordan de i højere grad støtter børns sprogudvikling, da undersøgelsen også viser, at der er stor variation i den måde, pædagogerne samtaler med børnene. Bleses mener, at det er vigtigt at hverdagen organiseres, så der er plads til samtaler af høj kvalitet.

”Dette kan gøres ved hjælp af blandt andet læsning, lege og med samtaler, hvor børn inddrages. Vi skal udnytte det? potentiale, pædagogerne har og den viden, der er på området. Der er en social og etnisk kløft, der starter meget tidligt, og den er svær at gøre mindre”, udtaler Dorthe Bleses.

Oplæg til debat

Lige præcis børns sprog og tidlig læring, synes at have samfundets store interesse, da det er en platform til barnets videre rejse igennem uddannelsessystemet og blive en del af vidensamfundet.

Nedestående er nogle af de spørgsmål, jeg stiller mig selv, efter at have læst sådanne et par artikler. Det vil være meget interessant, som spirende kandidatstuderende at høre hvad I (alle jer som læser med på bloggen) tænker om emnet. Helt personligt vil også være interessant at få ideer til forskellige vinkler at undersøge emnet på, med henblik på kommende opgaver.

Jeg håber, at få vagt jeres debat lyst :0)

Kan det, at de svageste børns sprog er bagud, være et udtryk for, at det regeringen, kommunerne og ledelsen i institutionerne der laver rammerne (læreplanerne) og de således passer til middelklassens børn og op? Og det derfor kan være et udtryk for, at lige hvor meget der lovgives og rammesættes, vil Mattæus effekten altid være tilstede?

• Med Mattæus effekten mener jeg: at den der har meget, gives meget – forstået på den måde at det barn der allerede kender ”koderne” er lettere at omgås og bliver utilsigtet givet mere opmærksomhed – og bliver derfor stimuleret mere.

Hvorfor er det et problem at der er forskel på børn og deres sprog?

Er det i det pædagogiske felt et spørgsmål om enten/eller i forhold til faglighed/læring henholdsvis omsorg?

Kilder

Politiken: http://politiken.dk/indland/ECE3351493/en-stor-gruppe-boern-er-to-aar-bagud-naar-de-starter-i-skolen/

Fyns Stifttidende: http://www.fyens.dk/indland/Ny-undersoegelse-Stor-gruppe-af-boernehaveboern-er-to-aar-bagud/artikel/3053729