Ovenpå en god lang sommer er det nu på tide at komme i form igen. Og i år er det ikke kun fysikken der skal forbedres. Det er nemlig en god forretning for både samfundet og den enkelte, hvis vi alle bliver bedre til også at holde os i mental topform. Og det skulle være muligt, for med viden fra bl.a. neurovidenskaben er der nu udviklet træningsmetoder som fx mindfulness, der gør det muligt at træne målrettet så nogle af de mest udbredte mentale udfordringer kan kontrolleres. Derfor kan der være der god ræson i at udbrede og gøre mindfulness obligatorisk i folkeskolen, på lige fod med den traditionelle fysiske træning i idrætstimerne.
I et debatindlæg i Politiken kunne man d. 2. august læse artiklen 5 grunde til at vi skal træne vores mentale sundhed, hvor overlæge Lone Overby Fjordback og hjerneforsker Karen Johanne Pallesen sætter et regnestykke op, som fortæller at det kun kan betale sig for samfundet, at investere i mentale træningsprogrammer til os danskere.
”Depression er en af de største sygdomsbyrder på verdensplan, kun overhalet af fedme og type 2-diabetes, der i lighed med depression er stressrelateret. Højt selvoplevet stressniveau er forbundet med en forøget risiko for tidlig død. Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt med stress, og det koster 14. mia. kr. årligt. Allerede efter 3 måneders sygemelding er sandsynligheden for at vende tilbage til job faldet med 70 procent. Vi er blandt klodens mest privilegerede mennesker, vi bliver rigere og rigere, men vi bliver ikke mere og mere glade. Derfor er det på tide at ændre kurs.” (Fjordback & Pallesen, 2016)
Fjordback og Pallesen bringer en række forslag, som skal føre til en ændring i kursen. Forslag, som de vil drøfte med landets politikere. Et af forslagene går på, at bringe børn og unge i bedre mental form. Det skal ske vha. mindfulness, som er ”en metode til at opdyrke glæde, reducere stress og opbygge et blivende godt mentalt helbred”. (Fjordback & Pallesen, 2016) Mindfulness er ifølge Fjordback og Pallesen en metode, som neurovidenskaben gennem de sidste 25 år har videnskabeliggjort, så den nu er klar til implementering.
”Vores børn og unge skal i bedre mental form. Børn og unge i folkeskolen skal tilbydes mindfulnessprogrammer på linje med fysisk træning i idræt.” (Fjordback & Pallesen, 2016)
’Hjernens tidsalder’
Fjordback og Pallesens forslag kan forstås inden for rammen af det, som sociolog Nikolas Rose betegner ’Hjernens tidsalder’. Mens subjektet i det 20. Århundrede i høj grad blev til, og forstod sig selv som det psykologiske menneske, så argumenterer Rose for, at vi i det 21. Århundrede i højere grad er begyndt at forstå os selv og hinanden som neurologiske væsener. Det betyder bl.a. at vi nu ”forstår og taler om mange adfærdsproblemer som noget, der har med hjernens indre balance at gøre.” (Rose i (Pedersen, 2016, p. 13))
Fra den dybe psykologi…
Skiftet medfører nye mulighedsbetingelser for selvet og nye former for selverkendelse. Et skifte fra ”Jeg er deprimeret fordi jeg har en masse undertrykte følelser” til ”Jeg er deprimeret ergo har jeg et for lavt niveau af neurotransmitter-stoffet serotonin i min hjerne”. Rose betegner den psykologiske forståelsesramme som dyb, fordi selvet her får et indre, usynligt rum, hvori det psykologiske liv udfolder sig. Det er her, menneskets personlighed og adfærd formes i et samspil af drifter, begær og ydre omstændigheder.
… til flade neurologiske væsener
I modsætninger hertil betegnes den neurologiske forståelse som flad. ”Det dybe selv bliver i en vis forstand fladt og synligt med neurologien. Skal vi sætte det lidt hårdt op, kan vi sige, at Freuds øre bliver erstattet af neurologens øje, der ser på hjernescanninger og måler kemiske balancer. Det er neurologens øje, der giver adgang til sandheden om mennesket. Det er ikke længere psykologen, der er ekspert i menneskets sjæleliv, men neurologerne, menneskesjælens nye ingeniører”. (Rose i (Pedersen, 2012, p. 13))
Adfærdstræning i sundhedsvæsenet
Rose forklarer, at vi i ’Hjernens tidsalder ’har taget nye tiltag ind, som fx brugen af psykofarmaka som Ritalin til ADHD børn, men også sociale tiltag med neurovidenskabeligt afsæt vinder frem. Rose bringer et eksempel på, hvordan man i England – kvalificeret af neurovidenskaben – bruger intensiv adfærdstræning til at ændre udadreagerende børns adfærd. Fjordback og Pallesen spejder også til England. ”Det britiske parlament ændrede kurs i 2015, da de søsatte en ambitiøs plan, ’Mindful Nation UK’, for bedre national mental sundhed. De anbefaler nu, at det engelske sundhedsvæsen tilbyder mindfulness-behandling til alle patienter med depression og kroniske lidelser, og at mindfulnessprogrammer bliver tilgængelige som forebyggelse på skoler, på arbejdspladser og i kriminalforsorgen.”. (Fjordback & Pallesen, 2016)
Screen and intervene
Tiltagene er symptomatiske for den ’hjerne-ansvarlighed’, som er fulgt i kølvandet på den nye viden og de nye behandlingsmetoder. Subjektet får nu tildelt et ansvar for at forstå, hvordan hjernen påvirker os, og hvilke fremtidige muligheder og risici den rummer. Og ikke mindst et ansvar for at handle derefter.
”Vi får ansvar for at holde vores hjerne i form og udfolde dens potentialer. Det være sig ved en god og sund livsstil, ved at spille Sudoku, så vi ikke udvikler Alzheimer, eller ved at tage farmaceutiske produkter. De psykologiske selvhjælpsbøger suppleres med selvhjælpsbøger, der skal lære os at holde vores hjerner fit”. (Rose i (Pedersen, 2016))
Så bør vi ikke hurtigst mulig lære vores børn og unge at tage ansvar for egen hjerne og opøve dem i brugen af de træningsprogrammer som fx mindfulness tilbyder? For både samfundet og individets skyld.
Kilder
Fjorback, L.O. & Pallesen, K.J. (2016, 02.08.16). 5 grunde til at vi skal træne vores mentale sundhed. Politiken.
Holm-Pedersen, P. (2016, 03.16). Ansvar for egen hjerne. Astetisk.
