#humblogFM16

Inklusionen et år efter

Efter en lang og regnvåd fredag på FM16 er solen nu endelig kommet frem. Det holder mig nu ikke fra at sidde i klar i telt E1 for at høre en debat under overskriften Inklusionen – et år efter. Professor Lars Qvortrup (LQ) på Ålborg universitet, psykolog og ph.d. Rasmus Alenkær (RA), formand for danske skoleelever Mads Løjtved Rasmussen (MR) og formand for danske handicaporganisationer Thorkild Olesen (TO) står klar til debat.

Fire år efter inklusionsmålet på 96%, er projektet lykkedes?

LQ: Ja og nej. For det første synes jeg det med at 96% skulle inkluderes overordnet var en god idé. Vi trængte til at skubbe det tal op ad. Om det er lykkedes? Ja det er jo forskelligt. I nogle kommuner er det gået rigtig godt andre kommuner mindre godt.

 

RA: Jeg synes ikke det tal på 96% har været godt, fordi det handler om excel-ark ikke om mennesker. Jeg synes det er problematisk at starte med tal i stedet for mennesker og pædagogik. Man skulle måske sætte trivselsmål i stedet og så tænker jeg meget mere i lokale løsninger. Den alt for egoistiske måde at være i fællesskaber på gør det svært for alle at være her særligt på lange skoledage som reformen har ført med sig.

 

LQ: Jeg har sammen med kolleger forsøgt at komme begrebet nærmere. Altså både den nummeriske inklusion men også den oplevede inklusion. Vi har brug for en ny diskurs, hvor vi ikke skelner mellem inklusion og eksklusion. Men inkluderende miljøer/fælleskaber hvor der ikke skelnes mellem hvorvidt nogen har fx høreapparater, men hvor der fokuseres på andre elementer, således at inklusionsbørn ikke skal være på tålt ophold i et inkluderende fællesskab.

 

TO: Vi har lavet en undersøgelse der viser, at 35% af forældrene til handicappede børn ikke oplever at deres børn trives. Vi oplever altså ikke at inklusionen er lykkedes.

 

MR: Det handler om de tjeg kalder en lyserød elefant i klasseværelset. Dvs. noget man ikke rigtig ved hvad er. Derfor har vi i danske elever lavet et projekt sammen med danske handicap organisation der går ud på, at skabe fortællinger om, hvad det er for udfordringer nogen har. Hvis man fx ikke ved hvorfor en kan finde på at være ud-ad reagerende, så kan det skabe større forståelse hvis vi får viden om hvad det er der gør det. Så sådan nogle projekter tror jeg også kan hjælpe til inklusion.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.