#humblogFM16

Skolen forfra på Folkemødet 2016

Nøj hvor jeg glæder mig! De næste tre dage skal jeg opleve folkemødet 2016 i skønne Allinge på Bornholm. Jeg har forberedt mig og lagt en plan. Men jeg kan simpelthen ikke nå det hele. Der er bare for mange spændende events, også selvom jeg afgrænser mig til events om uddannelse.

Skolen forfra

Det første event jeg netop nu vil tage del, er her hos Frie Skolers Lærerforening. Titlen er Skolen forfra Talk around the clock og af programmet fremgår det, at 12 markante interessenter vil beskrive deres skole utopi.

Om lidt skal formænd, rektorer og direktører fra bl.a. Frie Skolers Lærerforening, DI, EVA, Politiken, Danske skoleelever, Metropol, Folkehøjskolerne, og de politiske partier, så beskriver hver deres utopi. Om den så handler om hvilke fag, krav eller mennesker der skal være i skolen, hvordan de skal arbejde sammen eller hvor lang skoledagen skal være, det glæder jeg mig til at finde ud af.

Utopier for fremtidens grundskole

Eventet byder på 12 utopier for fremtidens grundskole. Her kan du læse mine udvalgte pointer. Det var 12 meget forskellige visioner for grundskolen der blev præsenteret.

Anni Mathisen, ordfører, Venstre

Det er Mathiesens oplevelse, at når hun besøger de frie-skoler så oplever hun en særegen mangfoldighed som man skal huske at tage med ind i lovgivning også for folkeskolen, for der skal være plads til forskellighed. Forskellene betyder, man politisk ikke kan styre for meget ned i detaljen. I stedet skal vi holde hinanden fast i at lave rammer med frihed til forskellighed.

 

”Vi har en tendens til som politikere at forsøge at styre for stramt. Men engang i mellem får man strammet nogle bånd som kan ødelægge muligheder. Derfor vil jeg sige at der skal være plads til forskellighed. ” (Anni Mathisen, Venstre, FM16)

 

Charlotte Rønhof, Dansk Industri

”Den skole jeg drømmer om det er en skole hvor eleverne når de forlader skolen så har de lyst til at tage næste skridt i uddannelsessystemet. En skole der performer godt internationalt set” (Charlotte Rønhoff, DI, FM16)

 

Rønhof argumenterer for, at vi skal holde fast i at skolen er en læringsinstitutioner med høj faglighed og hvor det der lærer kan bruges videre. Eleverne skal være mere interesserede i natur og teknik, så flere kaster sig ud i de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Rønhof mener at for at det kan ske, så skal eleverne kunne se relevansen af de lærer i skolen. De skal kunne se meningen og tage det med videre på livets vej.

En anden pointe Rønhof bringer frem, er et øget behov for erhvervspraktik. For børnene er har ikke længere samme fornemmelse for, hvad et arbejde konkret består i.

”Vi er gået fra en tid, hvor eleverne engang tog med forældrene på arbejdet og kunne se hvad forældrene lavede. I dag sidder mange forældre og arbejder ved computeren, og hvad de egentligt laver, det kan være meget abstrakt. Derfor er erhvervspraktik vigtig.” (Charlotte Rønhof, DI, FM16)

Rønhoff pointerer også, at unge skal hjælpes så de tager det rigtige valg af ungdomsuddannelse første gang. På den måde skal de ikke lide det nederlag det er, at vælge forkert, og så skal skolen holde fast i de internationale målinger, fordi Danmark er udfordret internationalt.

”Egentlig tror jeg ikke, at det jeg har sagt er en utopi, alt er mulig hvis vi vil.” (Charlotte Rønhof, DI, FM16)

 

Mikkel Haarder, direktør for EVA

Haarder starter med at pointere, at det handler om viden, derfor skal vi have en skole, der skaber faglige og livsduelige unge. Unge som kan skabe værdi for både andre og for sig selv. Haarder citerer Harry Haue der i går på FM16 sagde, at ”Vi skal klæde dem på til at være en del af fremtiden. Vi skal have dygtige professionelle. Hvordan klæder vi de unge på, til at klare sig godt i livet.”

Haarder fortæller, at hvis utopien skal lykkes så er det en forudsætning med professionelle og reflekterede lærere og pædagoger.

”Vi skal have professionelle der arbejder videns- og databaseret i undervisningen. Vi skal have professionelle der er underkastet professionel supervision og didaktiksreflektsion i den daglige praksis. Der er desværre et meget stort gab mellem forskning og praksis og det gab skal vi gøre noget ved. Det skal være langt mere anerkendt for forskere, at producere viden som er praksisrelateret.” (Mikkel Haarder, EVA, FM16)

 

Haarder forklarer, at det handler om professionelle læringsfællesskaber som er en forudsætning for han utopi om fremtidens skole, hvor erfaringer skal gå hånd i hånd med analyser og forskning. For Haarder er det koblingen af viden med praksis som er nøglen til at skabe fremtidens skole.

 

Poul Aarø Pedersen, Analyseredaktør, Politiken

Pedersen vælger indledningsvist at tale om karakterer, som han absolut ikke er tilhænger af, og som han siger, så er karakterer noget som politikerne vælger til og også ville kunne vælge fra.

”Politikerne kan sagtens fjerne dem, sådan her (Pedersen knipser) hvis de ville, men det vil de ikke. Min egen oplevelser viser det samme som forskningen i dag. For de få, der får gode karakterer, da er karakterer ikke noget problem. Men karakterer opleves som en objektiv dom og de kan blokere for kommende lærerprocesser! Mange elever får et hak i tuden pga. karakterer, mens de få får et klap på skulderen..” (Pedersen, Politiken, FM16)

 

Alex Ahrendtsen, ordfører Dansk Folkeparti

”Jeg ønsker en kortere skoledag, for den er blevet for lang. Fritidsinteresser er også vigtige. Og så skal de fleste skal vælge erhvervsuddannelser. Jeg ønsker endnu dygtigere lærere. Fx gennem en femårig læreruddannelse som i Finland, det ville være godt.” (Ahrendtsen, DF, FM16)

Ahrendtsen ønsker sig desuden dygtige skoleledere, efter devisen en skole, en leder. Han ønsker en skole med ro, regler og faste rammer i skolen. En skole, hvor elever godt kan rejse sig op og bruge hr. og fru, for at vise læreren respekt. En skole med mere disciplin. Ahrendtsen ser karakterer som en positiv ting, fordi ”Børn godt kan lide en vurdering”. Derfor ønsker han karakterer allerede fra 4. Klasse, mindre UUV og mere faglighed. Han ønsker en skole, hvor den målstyrede undervisning er styrket, og hvor der er mere feedback. Ahrendtsen slutter af, med at fortælle om sin egen personlige drøm for skolen, som vel og mærke ikke er DF politik.

”Min egen lille drøm er, at man kunne forestille sig en model hvor alle betaler for skolen med forbillede i de frie-skoler. Fordi at forældrene her er mere involverede fordi de betaler. Fx kunne der så være knyttet et fradrag til betalingen i folkeskolen.” (Ahrendtsen, DF, FM16)

 

Stefan Herman, Rektor, Metropol

Hermans utopi tager afsæt i en skole, der rummer den dybe taknemmelighed for at nogen vil gøre andre til noget de ikke var i forvejen. Han pointerer, at skolen skal myndiggøre eleverne som borgere, så de ikke længere ser sig selv udelukkende som enkelt individer men som borgere der formår at relatere sig til omverdenen, og til den natur og de mennesker, der er en del af deres verden. Ser sig selv som en del af flere fællesskaber.

”En skole hvor eleven ser sig selv som deltager og ikke som forbrugere men som deltagere.” (Herman, Metropol, FM16).

 

 

Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolerne

”Lad mig citere Alexander Oettingen som siger, at ”Vi har ikke skoler for børnenes skyld, vi har skoler for samfundets skyld.” (Trinskjær, Folkehøjskolerne, FM16)

 

Carolina Magdelena Maier, ordfører, Alternativet

”Jeg ønsker mig af fremtidens skole, at når børnene forlader den så er de forandringsparate. Vi kender ikke verden om 10 år. Så det der er vigtigt er at børnene skal være i stand til at skabe fremtiden. Skolen skal være for hovedet for hænderne for hjertet. Vi vil gerne sætte skolen fri. ” (Maier, Alternativet, FM16)

 

Maier forklarer, at der er stor forskel på, at være skole i Vestjylland og på Nørrebro og at skolen skal have frihed til at udvikle sig i takt med lokalsamfund det befinder sig i. Det skal være en skole der tager som udgangspunkt, at børn ikke lærer i samme takt, men forskelligt. En skole der tror på at børnene nok skal lære det de skal, uden brug af målstyring og nationaltest. Maier taler om en skole med mere plads til håndværk og design, og hvor også sløjdlæreren er med, når man kommer til skole-hjemsamtale. Tiltag som skal være med til at gøre det cool at være håndværker. Hun taler om en skole, hvor vi klæder børnene på til at være medborgere ved at lære dem om demokrati og ikke bare gennem pseudo elevråd, men ved at inddrage dem i højere grad. Maier taler også om nye fag som etik og praktisk filosofi som skal være med til at klæde eleverne på til at deltage aktivt og kritisk i demokratiet.

”I skolen skal vi spørge børnene om, hvad det egentlig vil sige at være et godt menneske, og diskutere hvornår det er svært.” (Maier, Alternativet, FM16)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *