Gymnasieelevens oplevelse af at være elev anno 2016

Mit speciale på kandidatstudiet i pædagogik; Gymnasieelevens oplevelse af at være elev anno 2016 – i spændingsfeltet mellem gymnasieelevens selvbeskrivelse og samtidens mulige søgen mod ”den ideelle gymnasieelev”.

Af: Anja Saaby Soto, Cand. Mag. Pæd. (Stud.) og pædagog.

 

Min forstyrrelse

Da jeg på et tidspunkt, i slutningen af mit studie, besøgte et gymnasium i forbindelse med en øvelse i klasserumsobservation, blev jeg efterfølgende opslugt af min egen eftertanke. På gymnasiet mødte jeg både elever og undervisere, der fremtrådte oprigtigt engageret, interesseret og optaget af det faglige og af hinanden. Elever, der fremstod som nysgerrige og videbegærlig med en indlevelse i fællesskabet som en naturlig del af det, at være gymnasieelev. Jeg oplevede det umiddelbart som svært, at genkende et billede som blandt andet fremhæves i samtiden i f.eks. medierne og i nogle empiriske undersøgelser (EVA, 2015; CeFU, 2014; Laulund, Grau, & Hansen, 2014; Bendtsen, Mikkelsen, & Tolstrup, 2015). Et billede, der fremskriver eleverne som primært optaget af at opnå den rigtige karakter i en sådan grad, at det både resulterer i stress hos eleverne og i en strategisk tænkning med fokus på i hvilke fag man bedst kan opnå en høj karakter. Samtidig fremstod denne umiddelbare tendens som værende i ude af trit med den grundlæggende formålsbeskrivelse i bekendtgørelsen af lov om uddannelse til studentereksamen fra 2015, der indeholder ord som; fordybelse, abstraktion, medbestemmelse og åndsfrihed (Undervisningsministeriet, 2015). Nedenstående er et udvalgt eksempel på fremskrivningen i medierne og er fra et interview med daværende formand for DSG[1], Mathilde Lynggaard Vinther.

 

”Fra politisk hold begynder man at lave flere og flere adfærdsreguleringer. Altså ordninger, der skal sørge for, at vi kommer hurtigere igennem. Karakterkravene stiger på de videregående uddannelser. Der er nogle tendenser på den måde, der er med til at presse os mere. […], lige nu kan man faktisk se, at den udvikling, der er med en præstationskultur og et præstationsmiljø, man har på skolerne, faktisk er ødelæggende for en læringskultur, og det er jo en kæmpestor problemstilling man fra på politisk hold også må tage alvorligt. Og der er mange forskere, der peger på det i øjeblikket, og det må man tage alvorligt ” (Moestrup, 2015).

 

Det uddannelsespolitiske

En lignende søgning mod det præstationsorienterede fremstår således ligeledes i samtidens uddannelsespolitiske tiltag, der retter sig mod konkurrencedygtighed på viden og et ønske om at kunne måle og sammenligne os internationalt på vores uddannelsesniveau (Dorf & Rasmussen (red.), 2014; Horsdal, 2007). Herudover har gymnasieområdet mødt to skelsættende reformer i henholdsvis 2005 og igen i 2007, der medført en ændring i fokus. Op igennem 1960’erne, 70’erne og 80’erne søgte man at skabe lige muligheder for alle og herefter flyttede fokus mod at skabe kvalifikationer, der kunne imødekomme et givent arbejdsmarkeds behov (Illeris, Katznelson, Simonsen, & Ulriksen, 2002, s. 25).

 

I mødet mellem fokuseringen i medier, politiske tiltag og min egen oplevelse blev jeg nysgerrig på at undersøge og udfolde, hvordan gymnasieeleven selv oplevede og beskrev elevrollen. Jeg ville gerne bag om gymnasieelevens egen beskrivelse og oplevelse. Hvordan beskrev eleverne deres oplevelse af at være gymnasieelev i 2016? Hvad fremtrådte som vigtigt for dem?

 

Formålet med specialet

Hovedfokus i mit speciale blev således at forså fremfor at forklare, og med et eksplorativt afsæt søgte jeg i specialet af besvare spørgsmålet om, hvordan man kan forstå gymnasieelevens beskrivelse og udtrykte oplevelse af at være elev i 2016 – i spændingsfeltet mellem elevens selvbeskrivelse og en mulig indflydelse af en samtidssøgen mod ”den ideelle gymnasieelev”.

I specialet havde jeg både fokus på elevens beskrivelse af læringsmiljøet og på elevens beskrivelse af de individuelle processer og oplevelser.

 

Undersøgelses design og metode

Jeg gennemførte 10 semistrukturerede interview med gymnasieelever og supplerede disse med passiv deltagerobservation i undervisningen. Metoden blev valgt med afsæt i ønsket om at komme tæt på både læringsmiljøet og elevens individuelle processer.

I specialet tog jeg et videnskabsteoretisk afsæt i både fænomenologien og hermeneutikken med intention om at forstå verden, som den fremtrådte for eleverne og i selve interviewprocessen, tilsidesætte min egen forforståelse om et særligt ”ideel” fokus i samtiden.

 

Den teoretiske ramme

Med ønsket om at forstå elevens oplevelse af læringsmiljøet kom Etienne Wengers[2] sociale og relationelle teori om praksisfællesskab til at danne ramme om den del af elevens beskrivelse. Albert Bandura[3] teoretiske begreb Self-efficacy, såvel som Edward Decis[4] og Richard Ryans[5] perspektiv på motivation, dannede rammen for tolkningen af elevens individuelle oplevelser og processer.

 

Analysen

For at bearbejde de mange spændende informationer, jeg fik fra de studerende på gymnasiet, gennemførte jeg en meningskondensering med henblik på at finde frem til de dominerende temaer i de gennemførte interview. Herefter udførte jeg en meningsfortolkning af de fremtrådte temaer, på tre forskellige niveauer; selvforståelse, kritisk common sense forståelse og teoretisk forståelse. Det gjorde jeg både i relation til de fremtrådte temaer omkring læringsmiljøet og ligeledes vedrørende de individuelle processer og oplevelser.

 

Konklusionen

Kort opridset pegede undersøgelsen på følgende elementer. De interviewede elever fremstod i nogen grad som værende påvirket af en samtidssøgning mod en slags ”ideel gymnasieelev”. Eleverne fremstod til en vis grad, som optaget af, at opnå en god karakter og udfylde en given ´ønsket’ rolle i samfundet, som den, der blev fremskrevet gennem medier og uddannelsespolitisk. Dette var dog primært tilfældet, når interviewet handlede om elevernes fremtid overordnet, hvorfor de havde valgt at gå i gymnasiet eller muligheden for at komme ind på en given videregående universitetsuddannelse. Her udtrykte eleverne en optagethed af deres muligheder for at leve op til de givne kriterier, samt forventninger fra f.eks. forældre og venner.

 

Men når jeg f.eks. talte med eleverne om, hvad de oplevede som interessant undervisning og som det bedste ved at gå i gymnasiet, beskrev de fleste elever sig selv, som primært værende motiverede af opgaver og undervisning, der interesserede dem. De beskrev også en oplevelse af øget selvkompetence, når de oplevede at blive udfordret på en balanceret måde i forhold til deres faglige niveau. Eleverne udtrykte endvidere oplevelsen af, at være en del af et fællesskab og føle sig accepteret, hørt og anerkendt som særdeles vigtig.

 

Med den nu vedtaget gymnasiereform bliver det interessant at spørge eleverne om deres elevoplevelse efter en fuld indfasning har fundet sted. Hvad tror du de svarer?

  

Kilder

Bendtsen, P., Mikkelsen, S. S., & Tolstrup, J. S. (2015). Statens Institut for Folkesundhed. Hentet 3. februar 2016 fra www.si-folkesundhed.dk: http://www.si-folkesundhed.dk/upload/sundhedsadfærd,_helbred_og_trivsel._ungdomsprofilen_2014.pdf

CeFU. (7. maj 2014). Center for Ungdomsforskning. Hentet 26. oktober 2015 fra www.cefu.dk: http://www.cefu.dk/media/410152/projektbeskrivelse_-_karrierefokus_i_og_efter_gymnasiet_i_region_hovedstaden.pdf

Dorf, H., & Rasmussen (red.), J. (2014). Pædagogisk sociologi. København: Hans Reitzels Forlag.

EVA. (2015). Danmarks Evalueringsinstitut. Hentet 15. januar 2016 fra www.eva.dk: https://www.eva.dk/projekter/2014/optagesystemet-til-de-videregaende-uddannelser/udgivelser/det-svaere-uddannelsesvalg/view

Horsdal, M. (2007). Livslang læring i en vidensøkonomi – en flydende betegner. I F. Wiedemann (red.), Mellem kontinuitet og forandring – festskrift til Jørgen Gleerup (s. 131-145). Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Illeris, K., Katznelson, N., Simonsen, B., & Ulriksen, L. (2002). Ungdom, identitet og uddannelse (1 udg.). Roskilde: Roskilde Universitetsforlag & Center for Ungdomsforskning.

Laulund, A., Grau, P., & Hansen, M. (23. juni 2014). Danske Gymnasieelvers Sammenslutning. Hentet 13. januar 2016 fra www.dsg.dk: http://gymnasieelever.dk/sites/default/files/downloads/Elevundersøgelse_enkeltsidet.pdf

Moestrup, J. H. (6. marts 2015). TV2 Nyhederne. Hentet 25. februar 2016 fra www.nyheder.tv2.dk: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2015-03-06-gymnasieelever-foeler-sig-stressede-politikerne-presser-os

Undervisningsministeriet. (6. juni 2015). Retsinformation. Hentet 15. januar 2016 fra www.retsinformation.dk: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=172814

 

[1] DSG er en forkortelse for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

[2] Etienne Wenger (f. 1952) – schweizisk læringsteoretiker.

[3] Albert Bandura (f. 1925) – canadisk/amerikansk professor og psykolog.

[4] Edward Deci (f. 1942) – amerikansk professor i psykologi.

[5] Richard Ryan (f. 1953) – amerikansk professor i psykologi, psykiatri og uddannelse.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *