Den radikaliserede dansker

Den radikaliserede dansker

Danmark er den næstebedste leverandører af Syrienkrigere og lader sig kun overhale af Belgien. Herefter følger lande som Frankrig, Australien og Norge.(målt ift. indbyggertal)[1]

Ifølge PET var antallet af danske syrienkrigere i starten af 2015 nået op i omegnen af 120 personer. Halvdelen er nu vendt hjem til Danmark igen og har været midtpunkt i diskussionen om den indre trussel – ”De hjemvendte Syrienkrigere”.

Men hvordan skal man forholde sig til det problemkompleks, at ofte begavede, velintegrerede mænd, vælger at tage den 4.270 km lange rejse tværs igennem Europa, for at erstatte de trygge og fredelige rammer i Danmark med en hverdag fyldt med bomber, miner, tanks og den kolde, skarpe lyd af en kalashnikov?

”Den Danske Model”

Samtlige af folketingets partier på nær Enhedslisten er blevet enige om, at der skal afsættes 60 millioner kr. med henblik på bekæmpelse af radikalisering.

I Københavns kommune er antiradikaliseringsplanen bygget op omkring flere forskellige indsatser.

Der skal foregå en forebyggende indsats på skoler, i lokale foreninger og via sociale medier.

Der skal være en foregribende indsats overfor marginaliserede unge, og et øget fokus på eksempelvis flygtningefamilier med traumer.

Der skal handles på et indgribende niveau overfor borgere, der er radikaliseret eller er sårbare overfor radikaliseringer, eksempelvis hjemvendte syrienkrigere.

Derudover, skal pengene bruges til at styrke kommunikationsstrategier, og til at opnå et øget vidensniveau via overvågning. [2]

Fælles for antiradikaliseringsplanerne, og ’den danske model’ , er at man undlader at forholde sig direkte til radikale ideologier og religion, og i stedet fokuserer på socioøkonomiske forklaringer . Man har sågar, i de seneste planer undladt at gøre brug af religiøse forkyndere som imamer i selve antiradikaliseringsindsatsen. [3]

I andre europæiske lande som England og Holland, har man eksplicit valgt at adressere og diskutere religionens rolle, som led i en afradikaliseringsproces. [4]

Man har i Danmark undladt at forholde sig til religionens selvfølgelighedstab, som resultat af forflyttelsen fra Mellemøsten. I Mellemøsten er religion en del af af det kulturelle, politiske liv og kan med sin autoritet sætte normer og rammer for væren og ageren i dagligdagen.

Islam har ikke nogen kulturel sammenhæng i en europæisk kontekst, og lider dermed under en autoritetskrise. Denne afkulturalisering har som konsekvens, at den efterlader individer med ét alternativ, nemlig en dyrkelse af en skriftbaseret religion, som jeg mener er problematisk. Denne dyrkelse finder oftest sted iblandt andengenerationen , fordi de ikke har oplevet islam i en kulturel kontekst. Jeg hører ofte udefrakommende familiemedlemmer opleve, at muslimer her i Danmark oftest går mere op i religion end muslimerne i deres eget land. Det overrasker dem, fordi de forventer at den europæiske kontekst resulterer i en nedtoning af islam i dagligdagen. Men tværtimod, er der opstået en form for insisteren, og kamp for islams autoritet, især i en europæisk kontekst. Det er en skrøbelig situation, fordi man i kampen for noget større end en selv, er i stand til at dehumanisere oppositionen. Den er yderligere skrøbelig fordi oppositionen i den radikales overbevisning, kan være noget så bredt som ”Vesten” – og det bliver først farligt, når våbnet i denne kamp er vold fremfor ord.

Hvem er de?

Der er ikke noget empirisk hold i at prøve at skabe en sociologisk profil på den radikaliserede. Med andre ord, kan man ikke hævde at de radikaliserede er ”rodløse ghettodrenge” eller personer med lav IQ.

I afradikaliseringsplanen operer man med såkaldte ”push” og ”pull” faktorer, der skubber eller trækker individet henimod ekstremisme.

Push-faktorerne:

“(..)optræder ofte i form af frustrationer hos den enkelte grundet f.eks.: En opfattet global uretfærdighed, skuffelse over demokratiske processer, opfattede erfaringer med undertrykkelse, marginalisering og diskrimination,
personlig krise og tragedier, destruktive familierelationer, lavt selvværd, identitetssøgen, manglende mening med livet, personligt trauma og tragedie mv.

Pull-faktorerne indeholder f.eks.

Motivationen til at finde eller bestemme sin identitet, søgen efter mening og tilhørsfor- hold til en gruppe, mulighed for at udøve magt og kontrol, søgen efter spænding, fascination af vold, behov for at udvise loyalitet, klare leveregler, følelse af status, respekt, og kammeratskab m.v.

Størstedelen af disse faktorer henter sin næring i socioøkonomiske forklaringer, og undlader specifikt at beskæftige sig med religionens rolle i en europæisk kontekst. Dette kan være et resultat af samfundet insisterende kamp for sekulariseringen, eller den yderste højrefløjs afvisning af at bruge islam til at forebygge radikalisme.

Hvad nu?

Der er behov for at forholde sig eksplicit til religion i den præventive indsats.

Der skal i skolerne, foreningerne, fritidshjemmene og på de sociale medier, arbejdes på at udvikle den muslimske minoritets begrebsapparat, i sit forhold til islam i en vestlig verden. Måden hvorpå man forholder sig til islam i en europæisk kontekst, skal udvides. Eller med andre ord: Den skal kultiveres, så den ikke kun baserer sig på skrift, men også realiseres i et moderne hverdagsliv. Den unge muslim, skal være mæt af måder han/hun kan forholde sig til islam på i Vesten. Denne mæthed kan komme fra målrettede tiltag i folkeskolen, hvor man eksempelvis kan inddrage unge muslimer, der har oplevet, at de hele tiden har skullet forholde sig til det at være muslim i Danmark, og hvordan det er lykkedes for dem. Disse tiltag skal udvide måder, hvorpå man kan definere sig selv som muslim i en dansk kontekst.

Derudover, skal den unge muslim være i stand til at argumentere for, at den dyrkelse af islam han/hun vælger, ikke er et produkt af et stigende pres fra det omkringliggende majoritetssamfund, men et indefra kommende håb og en kamp for islams værdi i en europæisk kontekst. På denne måde bliver denne dyrkelse set som noget nobelt også i interne miljøer, og på den anden side kan vestlige islamkritikkere stille se sig tilfredse med, at denne dyrkelse er et skridt i den rigtige retning.

 

Gihad Kaaouach – Studerende på BA – Interkulturel pædagogik med dansk som andetsprog

Litteraturliste:

Angel Rabasa, Stacie L. Pettyjohn, Jeremy J. Ghez, Christopher Boucek – ”Deredicalizing Islamist Exstrimist” – RAND

Mange overvejelser er inspireret af –

Rugberg, Rasmussen Torben – ”Radikaliserings mange gåder” 2010, Center for mellemøststudier SDU

http://jyllands-posten.dk/international/europa/article6986582.ece

http://www.kk.dk/indhold/beskæftigelses-og-integrationsud-valgets-mødemateriale/07122015/edoc-agenda/f76aa402-f4ca-4c5e-8190-4a316b9a16db/f242e23c-b3d0-488f-ade3-249ec201d727

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE7375039/Imamer-ud-af-antiradikaliseringsplan/

____________________

[1] http://www.jyllands-posten.dk/international/europa/article6986582.ece

[2] http://www.kk.dk/indhold/beskæftigelses-og-integrationsud-valgets-mødemateriale/07122015/edoc-agenda/f76aa402-f4ca-4c5e-8190-4a316b9a16db/f242e23c-b3d0-488f-ade3-249ec201d727

[3] http://jyllands-posten.dk/politik/ECE7375039/Imamer-ud-af-antiradikaliseringsplan/

[4] ”Deredicalizing Islamist Exstrimist” – RAND

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *