Game of Thrones, TV med læringspotentiale

Hvad har tv-serien Game of Thrones og uddannelsesvidenskaben tilfælles?
Svaret finder du i uddannelsesforsker fra SDU Steen Becks nye bog Vinteren kommer.

Steen Becks nye bog Vinteren kommer

Fra kandidatuddannelsen i Pædagogik kender jeg uddannelsesforsker Steen Beck som en af instituttets kapaciteter i forhold til Læringsteori. Jeg har desværre ikke selv haft Beck som underviser, men også på mit hold gik der rygter om Steen Beck og Klassisk og moderne læringsteori, som han har skrevet sammen med bl.a. Michael Paulsen, som også er ansat på instituttet. Rygtet fortalte, at Steen og hans bog er en meget dynamisk duo ind i læringsteorien. Nu har Steen Beck så skrevet en ny og temmelig anderledes bog, Vinteren kommer. Den handler om fantasyserien Game of Thrones, som ifølge Steen Beck udover at underholde også indeholder et stort læringspotentiale.

Game of Thrones er populærkulturelt bud på et machiavellisk magtspil

Steen Becks analyse af serien viser nemlig at den udover at underholde også kan forstås som et machiavellisk magtspil og derudover også rummer drømme om det gode samfund, og det i en populærkulturel blanding af hårdkogt realisme og fantasy. Det er en cocktail, som både unge og os voksne falder for, og som ifølge Steen Beck indeholder et stort læringspotentiale. Læringspotentialet ligger i de koblingspunkter til fx idehistorien, græske tragedier og Shakespeare som analysen viser, at serien har indbygget, og som er så stærke, at den ifølge Steen Beck kan bruges i et didaktisk perspektiv.

“Lige pludselig kunne jeg se, at den her tv-serie var interessant. Den bygger nogle broer mellem populærkulturen og klassiske temaer i gymnasiets fag. Faktisk er den helt inde og pille ved kernestoffet” (Steen Beck i Gymnasieskolen 04-2016)

Sjældent god synergi mellem popularitet og behandlingen af eksistentielle problemer

Bogen har derfor også to målgrupper. Dels er det en fordybelsesbog for Game of Thrones-fans, men det er også en bog, der sammen med serien kan bruges i undervisningen i gymnasiet.

“Tv-serien om kongekampen på det fiktive kontinent Westeros kan være med til at hjælpe gymnasieelever til at få bedre forståelse af deres pensum” (Steen Beck i Gymnasieskolen 04-2016)

Beck henviser til, at særligt gymnasiets humanistiske og kunstneriske fag med stor gavn kan inddrage Game of Thrones i undervisningen. Dværgen Tyrion Lannister fremstår som en Hamletskikkelse og deler på mange måder problemstilling med den danske kongesøn; der er direkte henvisninger til græske tragedier i den måde, dragemoderen Daenerys Targaryen stilles over for politiske problemer på i en af de bystater, hun indtager – og skildringen af forholdet mellem kærlighed og slægt fører os direkte ned i tragiske konflikter, som de kendes fra danske folkeviser.

“Der er en sjældent god synergi mellem seriens popularitet og dens behandling af problemstillinger inden for samfund og eksistens” (Steen Beck i Gymnasieskolen 04-2016).

 Unges kulturelle frisættelse

Becks argument kan kobles til den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe, hvis analytiske fokus ligger på unges kulturelle frisættelse (Beck, 2013, p. 612). Ziehe taler med afsæt i kritiskteori om en kontingens- og konteksudvidelse, som består i, de uendeligt mange muligheder unge hele tiden møder. Derfor synes frihedsgraderne også uendelige (Beck, Kaspersen, & Paulsen, 2014). Tidligere var der kun meget få (eller ingen) muligheder for fx forbrug, rejser, spil, musik, og underholdning (Andersen, 2013, p. 616). Unge skal derfor lære at navigere i en foranderlig verden med få faste holdepunkter.

Beck danner bro mellem gymnasieelevens egenverden og den almene dannelse

Ziehe mener ikke at de unge direkte overtager færdigdele fra populærkultur som fx Game of Thrones. Men de bruger dem, når de danner deres mentale egenverdener.

“Egenverdenerne skal ikke (kun)ses tingsligt, de består især af forandringer af vidensstile og omgangsformer. Egenverdenerne indeholder selvbestemmelse vedrørende bestemte praksisser, præferencer, nødvendigheder, verdensforståelser” (Ziehe, 2007, p. 103)

Egenverdenen ser ud til at være tæt forbundet med begrebet om dannelse. Og jeg gad godt vide, om Beck forslag om at inddrage et stykke af ungdommens populærkultur (som Game of Thrones må siges at være) i gymnasiets undervisning, ikke netop skal forstås som et forsøg på at slå bro mellem elevens Egenverden og den almene dannelse i en kontingent samtid?

Har du lyst til at læse mere så om Vinteren kommer, så se her:

Steen Becks egen blog: http://steenbeck.blogspot.dk

Gymnasieskolen: http://mags.datagraf.dk/gymnasieskolen/86/

Politikken: http://politiken.dk/magasinet/premium/ECE3176437/bare-rolig-klogesen-game-of-thrones-er-ogsaa-for-intellektuelle/

Om Vinteren kommer på forlaget Spring: http://www.forlagetspring.dk/rapidcart-156/index.html

Anmeldelse af bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/vinteren-kommer-af-steen-beck

Steen Beck i P1 morgen: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1-p2-klassisk/p1-morgen-2016-04-25#!/00:30:08

Steen nørder sammen med tre andre i Politikens popkulturelle podcast: http://politikenspoptillaeg.podbean.com/

 

Kilder:

Andersen, H. (2013). Klassisk og moderne samfundsteori (5. Udgave ed.): Hans Reitzels Forlag.

Beck, S. (2013). Ungdomskultur og elevstrategier Gymnasiepædagogik: Hans Reitzel.

Beck, S., Kaspersen, P., & Paulsen, M. (2014). Klassisk og moderne læringsteori: Hans Reitzel.

Ziehe, T. (2007). Øer af intensitet i et hav af rutine: nye tekster om ungdom, skole og kultur: Politisk revy.

Leave a Reply

Your email address will not be published.