”Asger og de nye danskere”

Af Jeanette Servé Brunghart, studerende på Interkulturel pædagogik, BA.

 

”Asger og de nye danskere”

https://www.dr.dk/tv/se/asger-og-de-nye-danskere/asger-og-de-nye-danskere-1-6

 

I dette indlæg vil jeg tage udgangspunkt i de to første afsnit af programmet ”Asger og de nye danskere” med udgangspunkt i ”det gode eksempel”. I mit forrige indlæg tog jeg udgangspunkt i et kapitel af Funder Hansen (2007) og hendes udgangspunkt i ”det dårlige eksempel”, som hun selv formulerer det. Lad mig fra start slå fast, der er flere punkter jeg er uenig med programmet i. Det vil jeg vende tilbage til.

Programmet har vi set i forbindelse med undervisning i kulturelle udtryksformer.

For de der ikke har set programmet, følger her DR’s egen beskrivelse af programmet:

For Asger Aamund er det at være i job det allervigtigste for en vellykket integration. Aamund siger om integrationsudfordringen i Danmark:

-Vi er nødt til at gøre noget radikalt for at gøre det bedre. Ellers kan hverken den danske samfundsøkonomi eller vores kulturelle sammenhængskraft holde til det.

Han mener, at den manglende integration er en bombe under det Danmark, vi kender – og han anklager både politikere og samfundets institutioner for at have svigtet i indsatsen for at få flygtninge og indvandrere i arbejde.

Men kan Asger Aamund gøre det bedre selv? I denne programserier får han muligheden for at hjælpe seks nye danskere tættere på det danske arbejdsmarked.

I seks reportageprogrammer rejser Aamund ud i samfundet og får testet sine holdninger af i virkeligheden. Han møder seks nye danskere – Abel, Mohammad, Julien, Nedim, Sabah og Stella, som alle er uden job, og som indvilliger i at lade Aamund være deres mentor i jagten på at finde en vej ind på arbejdsmarkedet.

Undervejs får Asger Aamund hjælp fra konsulent og virksomhedsrådgiver, Soulaima Gourani virksomhedsrådgiver og HR-manager i ISS, Lone Fogtmann, der giver deres råd til, hvad de seks arbejdssøgende skal fokusere på for at komme i arbejde.

(http://www.dr.dk/om-dr/programmer-og-koncerter/asger-og-de-nye-danskere)

”Det gode eksempel ” i programmet er den diversitet der skildres. Asger Aamund, Lone Fogtmann og Soulaima Gourani søger, at høre den enkeltes historie og tager i hver samtale udgangspunkt i den enkeltes sag, lige der hvor personen er. De (tre konsulenter) går ind i dialogen på den enkeltes præmisser, de ønsker den personlige fortælling, den konkrete viden om det enkelte menneske, de afsøger og spørger hvorfor hver gang de er i tvivl.

De ændrer talemåde med udgangspunkt i personen, der sidder over for dem. Nogle gange går de hårdt til personen ”Jeg får lyst til at slå dig” Udtaler Soulaima Gourani til én af deltagerne, andre gange er ytringerne medfølende og forstående, men hele tiden ud fra en forståelse af, hvem de sidder overfor og hvordan personen selv ytrer sig.

Samtidig er det interessant at observere hvornår de spørger, og hvornår de konkluderer. De forventer feedback på deres konklusioner, og de giver feedback på den enkeltes konklusioner. Man kan sige, de alle såvel mentorer og deltagere får sat deres forforståelse og fordomme i spil.

Som nævnt lægger de ikke altid fingrene imellem, når de taler med den enkelte. De konfronterer og får personen til, at udfordre sin egen forforståelse af samfundet og sig selv. Eksempelvis da Nedim er sikker på, han ikke får et job pga. sine tatoveringer. Asger spørger, hvor han ved det fra? Om der er nogen der har givet Nedim feedback på hans job afslag. Det er der ikke, og Asger afviser at acceptere begrundelsen. Asger opfordrer i stedet Nedim til at ringe tilbage, når han får afslag på et job og spørge hvad der skal til for, at blive en mere interessant ansøger.

Til tider går de med ind i personens kamp, fx når Soulaima Gourani siger: ”Jeg kan godt forstå du er vred, men kom ud over den!” De provokerer: ”Get over it”. De konfronterer den enkelte med virkeligheden, også når den er ”grim og sårende”, som i Sabahs tilfælde, hvor hun bliver mødt med fordomme pga. sit tørklæde. De anerkender den enkeltes egenskaber og vælger en klar strategi, og de beskriver hvad de ser, som er de et spejl for den enkelte.

Jeg bliver dog i tvivl om, hvem der ønsker det store fokus, der rettes mod Sabahs tørklæde. I de andre deltagers samtaler bliver der ikke, i samme grad, fokuseret på deres etniske baggrund eller religion. I de klip der vises med Sabah, handler hovedparten om hendes valg om, at bære tørklæde. Jeg kan ikke gennemskue, om det er Sabah selv, der bruger programmet til at demonstrere en problematik på det danske arbejdsmarked eller om programmet er klippet, så fokus bliver på Sabahs valg, tørklædet.

Desuden formår, særligt Asger Aamund, i denne situation ikke, at undersøge, eller bede Sabah undersøge, om det at hun ikke kan få et arbejde slet ikke skyldes tørklædet, men det faktum, at hun er en ung, nyuddannet kvindelig akademiker, hvor en kommende arbejdsgiver Ex. kan være bekymret for en kommende barsel. Hun får ikke samme råd som Nedim om, at afprøve sin forforståelse. At tørklædet bliver nævnt under en ansættelsessamtale er ikke nødvendigvis lig med grunden til afslaget.

Dog kan man i flere af de tidligere nævnte situationer sige de følger Funder Hansens (2007) råd fra mit sidste indlæg:

-Spørger ind til personens biografi.

-Den enkelte bliver mødt med positive forventninger.

-De forstår, at den enkelte ikke er reproduktion af sit ophav, men har valgt til og fra undervejs og udfordrer den enkelte til fortsat at vælge til og fra. De udfordrer det krydsfelt den unge står i og forsøger at strække det.

-De bevarer det åbne sind. De spørger i stedet for at konkludere ud fra tidligere erfaringer eller forforståelse og opfordrer også den enkelte til at bevare sit sind åbent og prøve nye veje.

-De kommunikerer, og alle parter lytter og lærer. De er oprigtigt nysgerrige på det enkelte menneske og bliver ved med at spørge ind til de får et svar.

Jeg mener ovenstående er vigtigt i enhver dialog med et andet menneske, men måske især i et interkulturelt pædagogisk perspektiv, da det ofte er her, vi møder noget anderledes eller noget vi ikke forstår og det er et felt med mange stereotypificeringer.

Når man som jeg, mest har begået sig i de pædagogiske kredse, er det spændende at se, hvordan tre liberalister tager mentorordningen på sig, og hvordan de kommunikerer med den enkelte. Jeg glæder mig til at se de sidste programmer.

Kilde:

Funder Hansen, G. (2007). Kultur – begreber, analyse, praksis. In M. Sørensen (Ed.) Dansk, kultur og kommunikation. Et pædagogisk perspektiv. København: Akademisk Forlag, s. 166-192.

http://www.dr.dk/om-dr/programmer-og-koncerter/asger-og-de-nye-danskere

 

 

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.