Facebook eller ej i undervisningen – et pragmatisk svar

Et af de helt store aktuelle spørgsmål i uddannelsessystemet , som jeg af og til bliver stillet af lærere, politikere og journalister, er: Skal man bruge Facebook i undervisningen?! Okay, nogle gange bliver spørgsmålet stillet mere bredt: Hvilken betydning har teknologi i undervisning og mere bredt i uddannelsessystemet – og hvilken kan den få? Altså de eksplorative og de normative spørgsmål om teknologi og uddannelse.

Lad mig her give et pragmatisk svar, inspireret af min undervisning: I dag skal jeg undervise i faget Kommunikationsteori og interkulturel pædagogik på kandidatuddannelsen Pædagogik, hvor vi skal fokusere på pragmatismen. Jeg har fundet nogle tekster af Dewey og Rorty frem, som de studerende skal læse. To studerende har tilbudt at holde oplæg om Dewey, selv om de går ind i det med lidt bævende hjerte. Det fremgår alt sammen af undervisningsplanen på Blackboard.

Men vi har også en anden platform vi bruger i undervisningen, nemlig en lukket Facebook-gruppe, hvor jeg og de øvrige studerende på holdet er medlem (men ikke venner med studerende). Her har alle mulighed for at skrive. I sidste uge var der pludselig et opslag på Facebookgruppen fra en af mine studerende. Hun havde fundet et interview med Rorty på YouTube, hvor han taler om indflydelsen fra pragmatismen og især Dewey. Det er et glimrende interview, som jeg sætter stor pris på. Jeg blev klogere af det. Jeg antager at den studerende også blev klogere af det – og dermed kommer bedre forberedt til læsningen af teksterne og til undervisningen. De to studerende der skal holde oplæg, blev også rigtig glade for det; det er en god ekstra inspiration.

Spørgsmålet jeg indledte med, var: Skal man bruge Facebook eller ej i undervisningen? Som sagt, jeg giver et pragmatisk svar, inspireret af min undervisning, men jo faktisk også af pragmatismen og Dewey og Rorty: Jeg mener at i dette tilfælde er det tydeligt at den sociale teknologi Facebook kan bruges og rent faktisk bliver brugt til noget positivt der understøtter læreprocessen og bidrager til den sociale og i sidste ende demokratiske samtale som al uddannelse handler om. Fordi den studerende har delt klippet på Facebookgruppen (hvilket er muligt fordi nogle ukendte mennesker har været så venlige at dele det på YouTube), er der en vis sandsynlighed for at det også er tilfældet for at mange af vores medstuderende på holdet har set klippet (hvorimod jeg antager at sandsynligheden for at de ville have set det  hvis det lå på Blackboard, ville være lille). Så måske kan vi hoppe over nogle mellemregninger eller komme mere i dybden i samtalen om emnet og teksterne fordi nogle har set interviewet. Det bliver spændende at se.

Og det er faktisk ikke engang den eneste funktion Facebook har (haft) til denne undervisningsgang. På programmet er også afsat tid til at fokusere på eksamen og i særlig grad synopsskrivning. De studerende har efterlyst eksempler på tidligere synopser til inspiration. Først tænkte jeg, ‘god idé, men åh, nej, så skal jeg til at spørge om lov, og derfor skal jeg finde de gamle studerendes emails frem, og så skrive til dem og så videre’. Tungt og langsomt. Men så kom jeg i tanke om, ‘hey, jeg har jo også en gammel Facebookgruppe med de studerende fra sidste år’! Så jeg skrev i går eftermiddag i den gruppe og spurgte om der mon var nogen der ville give tilladelse og sende synopsen. Inden en time havde jeg tre synopser med tilladelse. Mange ville gerne dele deres arbejde, andre likede bare initiativet. Det er sådan noget Facebook og andre nye digitale teknologier kan i et samspil med hinanden – være hurtigt og effektivt vidensdelende og samtidig socialiserende: For det er da for resten også meget hyggeligt at høre fra sine tidligere studerende. Og så kan de opleve at deres tidligere studietrængsler og arbejde kan gavne andre også.

Der er utvivlsomt også andre situationer – for nu igen at tale pragmatisk – hvor Facebook og andre sociale teknologier har meget uhensigtsmæssige brugskonsekvenser. På alle uddannelsesniveauer. Det har min gode kollega lektor Michael Paulsen, der forsker i it- og mediepædagogik, forsket en del i. Se fx projektet Socio Media Education på www.smee.dk eller det seneste nummer af MedieKultur (online, gratis). Michael og jeg har også skrevet en artikel om det i antologien Gymnasiepædagogik, hvor vores kapitel hedder Brug af it i undervisningen – muligheder og umuligheder. Og det er netop pointen med teknologi i undervisningen. Der er både muligheder og problemer, barrierer og potentialer. Det afhænger af situationen og må udforskes og undersøges. Det har vi begge haft specialestuderende der har gjort, og det er spændende.

Jeg tror også det bliver en spændende undervisningsgang i dag. Takket være Facebook – og så selvfølgelig den vakse studerende.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.