Af Lektor Ane Qvortrup, Leder af Center for interdisciplinær forskning og udvikling
Resultatbaseret styring på grundskole-, beskæftigelses- og socialområdet
I dagens udgave af Politiken præsenteres en ny rapport fra analyseinstituttet Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (i daglig tale Kora) baseret på 60 danske og udenlandske undersøgelser af målstyring på 3 store velfærdsområder: folkeskole, beskæftigelse og socialområdet. I avisen præsenteres resultaterne meget ensidigt:
”Styring efter resultater i den offentlige sektor virker stik mod hensigten (…) På uddannelsesområdet kan det være, at skolerne pumper de lette elever frem i resultatmålingerne og fjerner opmærksomheden fra mere komplicerede elever”
Dette fører hurtigt til meget letkøbte konklusioner om, at mål er frygtelige, og at målstyring ikke kan gøres intelligent.
Intelligente mål
Men dette er slet ikke rapportens konklusion. Forskeren bag rapporten bliver spurgt: ‘Skal man droppe målene helt?’ Og hun svarer: “Slet ikke”.
“det er vigtigt med mål. Man skal arbejde med andre og supplerende måder […] Der er forskel på, om man jagter mål for at gøre beslutningstagere uden for organisationen glade eller reelt for at forbedre arbejdet”.
Ingen gyldne løsninger
Hvad kan vi så lære af det? 1) Den en gang for alle gyldne løsning i uddannelse og andre professioner findes ikke. 2) Vi må skelne mellem styring og didaktisk arbejde. 3) Alt professionelt arbejde kan gøres godt og dårligt – og om det gøres godt eller dårligt handler ikke om metoden, men om den indstilling og tilgang, de professionelle anlægger.
Men: Er der nogen, der vil påstå det modsatte?
Hvad kan vi i virkeligheden lære: Det er vigtigt med kildekritik !
Niels Åkerstrøm Andersen peger på, hvordan viden i videnssamfundet via såkaldte diskursinstitutioner, er blevet en strategisk styrende del af samfundet. Pointen er, at dette ifølge Åkerstrøm fordrer en forskning, som kan træde et skridt tilbage, og som kan spørge til de undersøgelser, begreber, problemer, teorier og forklaringer, som anvendes af de såkaldte diskursinstitutioner. Forskningen må spørge: Hvordan er de blevet til? (Åkerstrøm Andersen, 1999, p. 11).
Prøv det selv. Træd et skridt tilbage. Læs KORA–rapporten:
http://www.kora.dk/media/5186743/10946_review-af-resultatbaseret-styring.pdf
Kan du genkende det billede, Politikens tegner? Jeg kan ikke.
Kilder:
Åkerstrøm Andersen, N. (1999). Diskursive analysestrategier: Foucault, Koselleck, Laclau, Luhmann: Nyt fra samfundsvidenskaberne.
http://politiken.dk/indland/ECE3159486/forsker-maalstyring-virker-mod-hensigten/
