Debatten om gymnasiereformen

Af Lektor Ane Qvortrup, Leder af Center for interdisciplinær forskning og udvikling

Regeringens gymnasieudspil

For to dage siden, onsdag d. 6. 2016, fremlagde regeringen med undervisningsminister Ellen Trane Nørby i spidsen sit gymnasieudspil. Hovedelementerne i udspillet kan samles i følgende 6 punkter:

1) Adgangskrav på 4 i dansk og matematik for de fire gymnasiale uddannelser: stx, hhx, htx og hf. Kravet indfases over tre år, så unge der søger ind i 2017 og 2018 skal leve op til et adgangskrav på 2.

2) Antallet af studieretninger reduceres fra de nuværende 209 til 18 i stx, 13 i hhx og 18 i htx.

3) Matematik på B-niveau bliver obligatorisk for de fleste på stx og hhx, og der sættes øget fokus på fremmedsproglige, skriftlige og digitale kompetencer.

4) Almen Studieforberedelse (AT) på stx afskaffes, og Studieområdet (SO), som i dag er en del af det indledende grundforløb, nytænkes på hhx og htx.

5) HF moderniseres med nye fagpakker, der målrettes erhvervsakademier og professionshøjskoler.

6) Nye prøveformer med fokus på forebyggelse af snyd udvikles.

 

Gymnasieudspillet vil, hvis det bliver gennemført, ændre grundlæggende på gymnasiet, som vi kender det i dag, og der har også – både på dagen for udspillet og siden – dannet grundlag for heftig debat. Den debat nåede sit højeste i går aftes på DR’s program Debatten, hvor gymnasiereformen blev diskuteret af et bredt og solidt panel bestående af:

  • Undervisningsminister, Ellen Trane Nørby
  • Undervisningsordfører fra Liberal Alliance, Merete Risager
  • Undervisningsordfører fra Dansk Folkeparti, Marie Krarup
  • Børne- og undervisningsordfører fra SF, Jacob Mark
  • Undervisningsordfører fra Radikale, Lotte Rod
  • Undervisningsordfører fra Alternativet, Carolina Magdalene Maier
  • Formand for de danske gymnasieelever, Veronika Schultz
  • Rektor på professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann
  • Lektor på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet Steen Laugesen Hansen
  • Professor emeritus ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet Peter Kemp
  • Borgmester, Lolland, Holger Schou Rasmussen
  • Formand for Danske Skoleelever, Silke Fogelberg
  • Pædagogisk og faglig koordinator, Øregård Gymnasium, Peter Brøndum
  • Og ikke mindst vores egen lektor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Dion Rüsselbæk Hansen

I dag, dagen efter debatten, var jeg heldig at få 15 minutter med Dion over en kop kaffe. Her forklarede han mig, hvorfor der for ham at se er en række problemer med det nye udspil, og jeg fik mulighed for at stille ham et par spørgsmål om gymnasiet, god (ud)dannelse og god undervisning:

Retorikken fejler

Hvad er for dig at se centralt i den nye gymnasiereform?

Der er mange centrale elementer deri. Vi har hele karakteren på 4 som indgang til gymnasiet. Man kan altid diskutere, om der skal være karakterer eller ej. Jeg er ikke entydig på det punkt, men jeg hælder til, at der ikke skal være adgangskrav ud fra den begrundelse, at der faktisk er mange elever, der modnes og blomstrer senere. Jeg synes, det er meget tidligt i livet, man skal vælge retning, når vi faktisk ved, at der er en gruppe af elever, der udvikler sig meget under deres gymnasietid og ender med at komme ud med meget flotte resultater. Så synes jeg måske også, at man fejler i retorikken. Man taler om en faglig oprustning, men man kigger det forkerte sted hen. Jeg mener ikke, at en grænse på 4 korrelerer med faglig oprustning.

“Jeg synes, man skal kigge meget på de undervisningsmæssige og pædagogiske praksisser, vi har, og spørge sig selv: Hvad bliver tiden egentlig brugt på?”

 

Vi har set i de seneste år, at der er en meget stor politisk detailregulering, der gør, at mange fagprofessionelle og ledere i vores uddannelsesinstitutioner skal bruge rigtig meget tid på at forfølge nogle politisk bestemte mål, og man kan jo diskutere, om det er det, der fører til en faglig svækkelse. Det er jo paradoksalt og et væsentligt problem, hvis de selv er med til at svække den faglighed, de taler frem. I den forbindelse bliver vi jo selvfølgelig nødt til at diskutere: Hvad mener vi med faglig svækkelse og med faglighed? Jeg er meget uklar på, hvad man mener fra politisk hold, altså hvori det faglige problem består. Her har vi lektoren fra Nils Bohr instituttet i går, der peger på nogle problemstillinger, vi selvfølgelig ikke må sidde overhørig. Men jeg har altså nogle studerende, jeg har undervist gennem mange år, som jeg bestemt ikke mener er blevet fagligt svagere.

Almendannelsen er vigtig

Så synes jeg i øvrigt, at hele det her spørgsmål om almendannelse er vigtigt. Jeg forstår almendannelse som det, at man bliver mere end sig selv nok. Almendannelse er der, hvor man overskrider sig selv ift. noget, der er større end sig selv. Men det er også det der med, at man bliver en del af noget, der er større end en selv. Fx et samfund. Som jeg har eksemplificeret, betyder de andre rigtig meget i almendannelse. Det, der er meget slående, når man læser udspillet fra regeringen, det er, at de andre faktisk slet ikke figurer.

“Lad mig læse en lille passage op. Der står, at ”Eleverne skal have viden om egen-økonomi”. Hvad handler det om? Er det, fordi de ikke kan administrere deres egen økonomi eller hvad? Er det, fordi de skal føre regnskab med sig selv? De skal uddannes til entreprenørskab. De skal opnå kompetencer som digitale borgere. Altså det ligger meget langt væk fra den dannelse, der normalt har præget uddannelsessystemet, som var meget mere overordnet.”

 

Dannelse er et meget mærkeligt begreb. Vi har meget svært ved at indholdsbestemme det, men det er ikke en svaghed. Det er det, at vi kan være mennesker, og vi kan være sammen på mange måder. Men vi skal huske, at vi ikke bare skal være menneske som et individ, men også i et socialt fællesskab. Fællesskabet er virkelig skubbet ud til fordel for det meget proaktive individ, der kan begå sig i en global, konkurrencemæssig virkelighed.

Den gode faglighed

Du kommer i meget høj grad rundt om almendannelsen og peger i tillæg dertil på to andre spændende ting, som jeg godt kunne tænke mig at komme mere omkring. Hvis i skal kigge fremad, hvis du skal give et svar på spørgsmålene: Hvad er god faglighed, og hvad er faglighedens status i gymnasiet? Og det sidste er undervisningen. Du nævnte selv, at vi skulle kigge på undervisningen og kvalitetsudvikle den, og det vil jeg også gerne høre lidt mere om.  

Så altså: Faglighed. Hvad er god faglighed?

Det er et meget vigtigt spørgsmål, du stiller, men også et ufatteligt svært spørgsmål. Hvis jeg skal prøve at indsnævre det, derfra hvor jeg taler, så må det være noget med, at det er gennem fagene, vi får en bestemt tilgang til verden. Det er gennem fagene, at vi kan komme verden nærmere på den ene side, men også kan lægge afstand til verden på den anden side. Og jeg mener, at netop denne dobbelthed er vigtig i faget. Vi kan alle sammen gå ud empirisk og iagttage verden, men vi kan ikke nødvendigvis forstå, hvad der sker i verden. Det er det, de humanistiske fag prøver at forstå, hvis jeg skal prøve at forenkle det. De kan ikke altid forstå mekanismerne i verden, men det er så der, hvor vi har vores naturvidenskab. Og så kan de ikke forstå de uretfærdigheder, vi har i verden, og det er så der, vi har vores samfundsvidenskab. Jeg mener altså, at fagene kan give os nogle forskellige indsigter i verden. Og her må vi tale for konservatisme, for der er bare nogle fag, som kan give os nogle grundlæggende indsigter.

“Vi skal selvfølgelig også tænke på, at faget er en konstruktion, og at verden ikke kan opdeles i fag, og at de derfor skal arbejde samme.”

 

Det har man ikke været ret gode til i gymnasiet efter min bedste overbevisning, men det er måske også det mest vanskelige at gøre. Det kræver, at man er moden, og måske skal det først være på universitetet. AT har ikke været den store succes, som jeg havde håbet på. Men jeg synes også, at AT er et meget meget vanskelig fag. AT er ikke et dumt fag, som ikke har noget at byde på, men det har ikke fået den succes, man havde håbet på. Måske er det, fordi de ikke er dygtige nok i gymnasiet. Det kræver, man kan tænke videnskabsteoretisk.

Undervisning er et offentligt rum

Jeg mener, gymnasiet skal koncentrere sig meget om fagene og om sagen. Det er det, vi er fælles om. Faget er ikke en individuel foreteelse. Det er en kollektiv foreteelse. Undervisning er et offentligt rum, og det er i det offentlige rum, vi bliver klogere på verden sammen. Det handler ikke om, at vi ikke skal dyrke individet, men individet skal kunne spille med på offentlige præmisser. Og jeg kan frygte, at det offentlige rum lider under det store fokus, vi har på individet nu her, der betyder, at vi ikke kan dyrke det der – faget og sagen – sammen.

Og det leder mig hen til spørgsmål om, hvad der er god undervisning. Det er undervisning, der tager faget og sagen som udgangspunkt og derudfra bygger på så at sige. Hvad er mit fag? Hvordan kan vi åbne verden med mit fag? Hvordan kan vi bruge mit fag til at gøre de unge mennesker klogere på verden, på de andre og på dem selv? Og det er typisk de spørgsmål, man ikke stiller, fordi vi har et endemål med fagene. Det lukker ned for meget ny betydning. Hvor ville vi nå, hvis vi ikke skulle noget bestemt sted hen? Måske ville vi nå andre steder hen? Det er det, jeg frygter lidt. At vi tror, vi på forhånd kan sige, hvad der er vigtigt. Det er ikke fordi vi ikke skal have mål, for det er også klogt at have mål for ting. De må bare ikke blive for styrende.

Lærerfiguren skal åbne verden

Et sidste spørgsmål. Hvis vi tager det udgangspunkt, at der faktisk er behov for at styrke gymnasieskolen og undervisningen i gymnasieregi, og du skulle give et bud til politikerne. Hvad ville dit forslag så være?

Jeg tror, der kunne være mange gode bud, og jeg tror ikke bare, man skal lade skolerne køre sit eget løb. Det har vi prøvet før, og jeg mener også, at gymnasiet tidligere var for selvfedt og troede, de kunne for meget selv. Men jeg mener, man skal få læreren og lærerfiguren talt frem igen og spørge: Hvad er det, I kan som figurer? Det er at åbne verden for vores kommende generationer, og det kræver, der bruges meget mere tid på faget og sagen. Det synes jeg ikke, vi gør nu. Der er for mange lag, der kommer ovenpå. Læreren er en meget vigtig figur, der skal smitte, og som skal brænde for det, han går ind med. Jeg har set en matematiklærer, der kunne sidde og gætte forbogstaver og efternavn ved at bruge statistik. Så viser man, hvordan man kan åbne verden og gøre verden spændende. Og det synes jeg måske ikke, der er nok af.

 

Hør mere fra Dion Rüsselbæk Hansen ved at se Debatten på DR i går: https://www.dr.dk/tv/se/debatten/

6 Comments on “Debatten om gymnasiereformen”

  1. Jeg synes det er et super godt indspark Dion kommer med, først i Debatten og nu her på bloggen. I forhold til Debatten, synes jeg at det var bemærkelsesværdigt, at det lige præcis skulle være en naturvidenskabelig lektor fra Niels Bohr som skulle kritisere, gymnasieeleven anno 2016’s standard. Måske er de ikke lige så gode til brøker og procenter som for 15 år siden, men da jeg i sidste uge var på besøg på Københavns Åbne Gymnasium, fortalte uddannelsesleder Mads Strarup, at han oplever at nutidens gymnasieelever har et et verdensudsyn, en nysgerrighed på og viden om den verden vi lever i, som er væsentlig anderledes (læs bedre og mere nuanceret) end den han oplevede i hans egen gymnasietid for 15 år siden. Jeg frygter at reformen vil give flere bogholdere (Dions ord) og færre verdensborgere.

  2. Dion taler undervejs om mål og berører spørgsmålet om, hvorvidt det er fornuftigt at lave mål. Jeg får i den forbindelse lyst til at dele dette arbejder fra Skanderborg Gymnasium, som – efter min vurdering – er et godt eksempel på, hvordan man kan lave mål, der ikke er reducerende: http://gymnasieskolen.dk/sites/default/files/kvalitet_i_stx_13.11.2014.pdf. Det illustrerer også, hvordan vi har dygtige lærere i gymnasium, der tænker faglighed, mål, dannelse på solide og interessante måder. Lad os håbe, det fortsat får rum til at gøre det !

  3. FiE rasmussen – jeg Fornemmede den samme nysgerrighed og åbenhed hos de gymnasieeleVer, jeg talte med i Forbindelse med sPecialet.
    Men jeg opleVede også en spLittethed, der kom i sÆrdelshed kom til udtrYk, når jeg talte om fremtiden med eleverne. Her syntes elevernes nysgerrighed og umiddelbare interEsse at træde i baggrunden og blive aflØst af en fremtrædende bevidsthed om F.eks. Karakterens betydning For deres fremtidige valgmuligheder. Men når Jeg tilgengæld snakkede med dem om, hvad der F.eks. motiverede dem til at yde deres bedste eller hvad der
    Motiverede dEm, var deT dE fRemtrædende svar derimod intereSe og optagethed. Nu skal det siges at jeg kun har talt med et begrænset antal elever, men min pointe er bare, at jeg kan frYgte en reform i Den uspillede form vil øGe en mulig indre spLittethed hos eleven og gøre det svært at vælgE med hjertet. Man kan frisTes til at Tro eleven Søger “det sikre” valg i den uDstrækning karakteren måtte række og At reformen bærer potentiale for at efterlade de elever, der ikke møder kravene, med en Ringe opleveLse af selvkompetencE.

  4. Jeg kan altså ikke ændre i store og små bogstavEr, når jeg skriver – det beklager jeg :-/

  5. Pingback: Facebook-drys 26: April 2016 | Thomas Aastrup Rømer

Leave a Reply to Fie Rasmussen Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *