Mens vi venter på gymnasiereform 2016

Af: Hanne Fie Rasmussen, studerende på kandidatuddannelsen i Pædagogik på SDU.

Aprilsnar

Den 1. April 2016, var der, vanen tro, en række falske nyhederne i medierne. En af dem, faldt jeg lige pladask for. Det var på Gymnasieskolernes Lærerforeningens (GL) hjemmeside, hvor man kunne læse overskriften Gymnasiereform på plads. Artiklen berettede om, hvordan et enigt Folketing, havde indgået forlig om en ny gymnasiereform, for, som der stod, “da parterne forstod, at det var et uddannelsespolitisk fejlskud at indføre karakterkrav til gymnasieuddannelserne, gik resten af forhandlingerne som smurt”.

Karakterkrav i gymnasiet

GL brugte aprilsnaren til at udtrykke en skepsis og bekymring over for det forslag om at stille karakterkrav til gymnasieuddannelserne, som kan blive en realitet, når den gymnasiereform, vi alle går og venter på, kommer. De har i andre sammenhænge bragt lignende skepsis og bekymring på banen. På et møde med tillidsrepræsentanterne i marts måned sagde GL-formand Annette Nordstrøm Hansen:

”Jeg tror desværre, vi kommer til at se nogle store forandringer. Der er et enormt politisk pres for at få et ekskluderende gymnasium – et elitært gymnasium”

I andre lejre bydes karakterkravet velkomment. Stine Vrang Elias, direktør i tænketanken DEA, er en af dem, der går ind for karakterkrav. Hun knytter sit argument an til det forhold, at andelen af en ungdomsårgang med studenterhue er steget og steget de seneste år og ser karakterkravet som et middel til sikre færre, men dygtigere almene studenter.

“Vi har simpelt hen brug for et nyt ungdomsuddannelsessystem, som på den ene side gør op med ideen om gymnasiet som den sikre vej mod en gylden fremtid. Og på den anden side gør, at vi får et samlet uddannelsessystem, som i langt højere grad matcher behovene på fremtidens arbejdsmarked. (…) Første forslag er, at der på den korte bane indføres et karakterkrav (…) så de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver for de bogligt kvalificerede.” 

Spørgsmålet er så, hvor højt baren skal sættes. Skal kravet hedde 02, 4, eller 7? En markant fortaler for skrappe karakterkrav er Liberal Alliance. I deres udspil til en ny gymnasieaftale skriver de, at ”adgangskravet bør være 7 i gennemsnit i de faglige fag fra folkeskolen eller via en optagelsesprøve, der viser tilsvarende niveau”.

Uddannelsessystemet formidler og selekterer

Luhmann siger, at uddannelsessystemet har to funktioner, det skal formidle og så skal det selektere (Luhmann, 2006). Karakterkravet er en meget klar selektionsmekanisme. Måske er jeg bare et følsomt og idealistisk menneske, men jeg har det svært med uddannelsessystemets selektionsdel. Det bringer mine tanker tilbage på forgangne tider, hvor uddannelse var for de få, og hvor den sociale mobilitet var næsten ikke eksisterende. Arv var alt afgørende. Forgangne tider, som stadig består hjemme hos os. I min del af vores familie venter vi stadig på, at den første med en langvideregående uddannelse skal udklækkes (forhåbentlig til sommer), mens der i min svigerfamilie ikke er én, der ikke har en lang videregående uddannelse!

Fra elite- til massegymnasium

For et par uger siden læste jeg Harry Haues Almendannelse for tiden. Det er en undersøgelse af gymnasieskolens udvikling med fokus på dens almendannelse. Han beskriver, hvordan gymnasiets har udviklet sig fra at være et elitegymnasium for de få til det massegymnasiet for de mange, sådan som vi kender det i dag…i hvert fald indtil den nye reform! Haue skriver at den første studentereksamen i Danmark blev afholdt her i Odense, nede på Katedralskolen i 1846. De otte elever blev afhørt af tre professorer, bl.a. fysikeren H.C. Ørsted. Alle otte bestod (Haue, 2004, p. 31). Fra 1921 til 1936 voksede gymnasiefrekvensen fra 1,7% til 3,2% og det vakte bekymring. Man kunne ikke forestille sig, hvad de mange studenter skulle bruges til (Haue, 2004, p. 169). En bekymring, der ikke er ulig Stina Vangs fokus på at matche behovene på fremtidens arbejdsmarked.

Uddannelse som middel mod totalitarismen

Men efter anden verdenskrig skiftede synet på uddannelse. Tidligere havde målet været at kvalificere de få til at varetage særlige samfundsopgaver og dermed indtage en samfundsposition som akademiker. Nu blev uddannelse opfattet som et middel til at modvirke de udefra kommende trusler. Uddannelse var nødvendig, hvis demokratiet skulle sejre over totalitarismen, så fx nazismen og fascismen aldrig igen skulle kunne gøre sig gældende. Nå ja, og så var uddannelse dengang (som i dag) et middel til at sikre Danmarks konkurrenceevne i en stadig mere globaliseret verden (Haue, 2004, p. 166). For at hamle op med det globale uddannelseskapløb som var startet, måtte Danmark se at komme i gang. I 1960 tog knap 7% af en dansk ungdomsårgang studentereksamen, mens tallet i Norge var 12%, Sverige 18% og i USA tog hele 40% af en ungdomsårgang studentereksamen!

”I 1960 drejede det sig ikke om at begrænse akademiker arbejdsløsheden, men om at lokke elever til gymnasiet med uddannelsesstøtte og en tidssvarende almendannelse for at sikre Danmark en plads i den internationale første division” (Haue, 2004, p. 167).

Og dermed gik gymnasiet fra at være en elitær institution for de få, til en uddannelse for mange.

Eliteuddannelse eller masseuddannelse?

Diskussionen af gymnasiets funktion er altså ikke ny. Hvad mener du? Skal gymnasiet være et elitegymnasium for de få eller et massegymnasium for mange? Skal dets sigte være arbejdsmarkedets behov? Danmarks konkurrenceevne? Udefrakommende trusler? Almendannelse? Er gymnasiets selektionsfunktion vigtig? Og hvad med den sociale mobilitet? Hvordan håber du gymnasiereform 2016 ser ud?

 

Kilder:

https://www.liberalalliance.dk/wp-content/uploads/2016/03/LA-Gymnasieudspil_marts-2016.pdf

http://www.gl.org/uddannelse/udd.politik/Sider/Gymnasiereform-paa-plads.aspx

http://gymnasieskolen.dk/gl-fremtidens-gymnasium-bliver-elitært-og-ekskluderende

http://www.dea.nu/nyheder-blogs/blogs/uddannelses-danmark-traekker-skaevt

Haue, H. (2004). Almendannelse for tiden.

Luhmann, N. (2006). Samfundets uddannelsessystem: Hans Reitzel.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *