Gergen og spørgsmålet om hvad SDU EDU blog egentlig er for en størrelse?

Digitalformidling? Sort tekst på en hvid skærm? Undervisning? Programmering? Eller bare en blog? Ifølge Kenneth Gergen og socialkonstruktionismen, så er ‘det her’ først noget, når vi begynder at tale om det, og hvad det så er, ja det afhænger af, hvilke ord vi vælger at sætte på.

Af: Hanne Fie Rasmussen, studerende på kandidatuddannelsen i Pædagogik på SDU

Begrebet ‘blog’ er noget vi taler os til i det sociale

De fleste af os vil være enige om, at denne form for kommunikation er det vi kalder for en blog. Det er noget vi er blevet enige om i fællesskab, som en passende betegnelse for sådan en online platform, hvor en/nogle formidler noget til andre som så kan læse, dele, linke, like, kommentere eller helt blokere. For en blog er det, som formidlere og forbrugere gør den til. At en genstand kun er, i kraft af det, som det sociale fællesskab vælger at konstruere den som, det ville Kenneth J. Gergen nok være enig med mig i.

Besøg af Gergen

Den amerikanske psykolog og professor Kenneth Gergen, besøgte kort før påske Institut for kulturvidenskaber og gav os fremmødte en spændende forelæsning i Auditorium 100. Gergens forelæsning tog, som hans videnskabelige arbejde, afsæt i socialkonstruktionismen. Den bygger på den forståelse, at viden konstrueres i og med sociale relationer, hvor det ikke er interessant ”hvad ting er”, altså deres ontologi, men hvordan vi taler om genstande.

”Language (…) is not a mirror of life, it is the doing of life itself”
(Gergen, 1999)

Sproget er aldrig mig, men altid os

Det sjove er, at ting ikke kræver at blive talt om, det er noget vi i kraft af vores fællesskaber og relationer vælger at gøre. Og ved at sætte ord på, så definerer vi både genstanden og os selv. For som Gergen siger, så er sproget aldrig neutralt, sprog rammesætter og sproget er aldrig mig, det er et os. Gergen er ikke bare konstruktivist han er socialkonstruktionist – og dermed er sproget alt. Konstruktioner kan altså ikke bare henvises til kultur, kognitiv aktivitet eller erfaringer, det må altid føres tilbage til sproget.

Sprogspillet afspejler livsformen

Gergen er inspireret af Wittgenstein[1], for ifølge Wittgenstein findes der flere måder at tale på, flere typer af sprogspil. ”Beskrivelser af virkeligheden ved hjælp af sætninger, som kan være enten sande eller falske, er èn type sprogspil blandt andre. At afgive løfte, give en ordre eller sige tak for mad er eksempler på tre typer af sprogspil, som fungerer anderledes end det at beskrive noget” (Husted & Lübcke, 2001, p. 65). Og forskellige sprogspil vil være knyttet til forskellige livsformer.

Gergen og socialkonstruktionismen

Dette tankesæt indvier Gergen os også i denne torsdag i marts på SDU. Han bringer et meget nærværende eksempel med afsæt i netop Auditorium 100 på SDU, hvor vi er samlet. Gergen forklarer, hvordan de ord der vil blive sat på Auditorium 100, vil afhænge af, hvem der besøger det. Hvis det er en flok akustikingeniører, der er på besøg, så vil de snakke om lyden, de hårde overfladers evne til at reflektere den, og de perforerede træpladers evne til at absorbere den, rummets egenskaber i relation til lyd, vil blive definerende. Får Auditorium 100 i stedet besøg af en flok fra uddannelsesvidenskab, så vil snakken måske i stedet gå på, hvilken type af undervisning og læring, et rum som dette lægger op til. Eller, når det som i går, får besøg af IKV og en inspirerende professor i socialkonstruktionisme, så er det denne tilgangs muligheder og begrænsninger der diskuteres.

Lad os give SDU EDU bloggen liv!

På samme vis vil jeg håbe, at I vil være med til at snakke om og med denne blog (som er den kategori jeg vælger at putte den i). Give den liv og indhold, så vi i vores sociale fællesskab kan snakke os frem til mening, hjælpe hinanden til at navigere i forhold til gode og dårlige former for uddannelsesvidenskabelighed, lade os diskutere forskellige metoders styrke og svagheder og rækkevidden af pædagogisk og interkulturel viden. Lad os gøre dette til et aktivt og levende medie, hvor vi sammen uddanner til kritiske forbrugere af viden og informationer. Hvor vi ikke bare forholder os til andres ontologiske kategoriseringer, men hvor vi i fællesskab konstruerer vores uddannelsesvidenskabelige, pædagogiske og interkulturelle faglighed. Så kom med et bud, hvad er det her, hvad skal det være? Sæt ord på, tal del lad os konstruere et fælles sprogspil.

Hvad siger I? Er I med på den ide?

[1] Ludwig Wittgenstein (1889-1951), østrigsk filosof

Kilder

https://www.youtube.com/watch?v=-AsKFFX9Ib0&feature=youtu.be

Kenneth J. Gergen, Relational responsibility. Thousand Oaks, CA.: Sage. 1999 With S. McNamee ISBN 978-0-7619-1093-0

Husted, J., & Lübcke, P. (2001). Politikens filosofihåndbog: Politikens Forlag.

8 Comments on “Gergen og spørgsmålet om hvad SDU EDU blog egentlig er for en størrelse?”

  1. Fint indlæg, Fie (hanne?). Bloggen kan bl.a. bruges til at dele viden når man ikke selv kan være fysisk til stede. Så tak for det. (Men hvorfor kan dette kommentarfelt kun finde ud af at skrive med store bogstaver – kan du gøre noget ved det?!)
    jeg skal sørge for også at bidrage med indlæg, vidensdelende og/eller debatskabende.
    Vh

  2. Ps. Vi har nok brug for at oplyse om hvordan man laver et nyt indlæg. Det kan jeg fx pt. ikke finde ud af! skal jeg downloade WordPress?

  3. Spændende blog tiltag og herligt at studerede og undervisere får et forum, hvor de kan kombinere perspektiver. Jeg ser frem til at læse med – og bidrage.
    Mange hilsner Anne-Lene

  4. FIN BLOG – OG GOD MULIGHED FOR AT BLIVE ORIENTERET, så skriv gerne fra lignende arrangementer
    (og det er ikke min computer der forlanger jeg skriver med Yaya-hassan versaler)

  5. Super initiativ, Fie – dejligt at du fandt oplægget fra gergen og videoen (som Helle Winum) introducerede mig FOr inSpirerende i sådan en kontekst. Håber BloggEn bliver flittigt brugt.
    Mvh.
    Anja Soto

Leave a Reply

Your email address will not be published.